50 fødevarer du skal spise i fremtiden

Hvad kommer vi alle til at spise i fremtiden? Det er der ofte mange spørgsmål og gætterier om. Nogle gange kan vi se det i alle de nye produkter, der kommer i supermarkedet, eller også er vi selv gået over til at spise anderledes. I det følgende skal vi se hvilke halvtreds fødevarer, WWF og Knorr mener, vi skal   spise i fremtiden for at passe bedre på miljøet og jorden.  Nogle fødevarer kender du allerede, mens andre er helt nye. Vidste du for eksempel, at spirer er tre gange så næringsrige, som den grøntsag de spirer fra.

Det skal vi kigger nærmere på med denne liste.

Gør klar til – at dine smagsløg bliver aktiveret!

Vi skal alle være med til at redde jordens økosystem

Denne liste er udarbejdet af WWF og Knorr, som et svar til, hvordan vi kan redde jordens økosystemer ved at plante afgrøder, der både er nemme at vedligeholde, sunde og udleder mindst muligt Co2. Det kan være til at gøre verdens landbrug endnu mere bæredygtigt.

Det er således en opfordring ikke kun til forbrugernes indkøbsvaner, men også til industrien om at gentænke deres afgrøder og forstå, hvilke afgrøder der giver mest muligt afkast og som er bedst for den enkelte at indtage.

Til sidst i denne artikel kan du finde hele  artiklen på engelsk og læse mere om de forskellige fødevarer.

1. 1. Nori tang

2. (Porphyra umbilicalis)

Nori er det japanske navn for denne type af tang, der almindeligvis bruges til indpakning af sushi. Denne røde alge er kendt for sit ekstraordinære indhold af næringsstoffer og evne til at frembringe umami-smagen i fødevarer.

1. 2. Wakame tang

2. (Undaria pinnatifida)

Wakame tang er dyrket i århundreder af bønder i Korea og Japan. Det har en dybgrøn farve og er rig på næringsstoffer samt let at dyrke. Ud over at indeholde en række vitaminer og mineraler er wakame et af få plantebaserede kilder til omega 3-fedtsyre og eicosapentaensyre, som findes nærmest udelukkende i fede fisk. Disse fisk lever også selv af algerne.

1. 3. Azukibønnen

2. (Vigna angularis)

Azukibønnen er en lille og rød-brun bønne, der er en særlig næringsrig frugt, som kommer fra virkelig tolerante planter, hvilket betyder at de har brug for mindre vand, end mange andre afgrøder har. De er fulde af antioxidanter og fyldt med protein. De indeholder også et højt niveau af kalium, B-vitamin og fibre.

1. 4. Sort bønne

2. (Phaseolus vulgaris)

De sorte bønner kategoriseres som ’superfood’ på grund af deres høje
protein- og fiberindhold. De kombineres ofte med brune ris eller quinoa, krydret med løg,
hvidløg og krydderier og serveret som tilbehør.

1. 5. Hestebønne/Favabønne

2. (Vicia faba)

Disse smukke grønne bønner har en sød, græsagtig smag og smøragtig tekstur. De er
beskyttet af en bælg, der kan spises rå, når planten er ung. De tilfører enhver risotto, suppe eller gryderet en god protein- og fiberrig næring.

1. 6. Bambarajordnød

2. (Vigna subterranea)

Bambarajordnødder er den tredje mest spiste bælgfrugt i Afrika lige efter jordnødder og sortøjebønnen. På papiret er det en bælgfrugt, men den smager som og spises som en nød. Jordnødden har en imponerende næringsprofil i kraft af deres unikke kombination af kulhydrater, proteiner, fiber og mange vitaminer og mineraler. De har mindre fedt end peanuts, hvilket giver dem en højere koncentration af næringsstoffer pr. kalorie.

1. 7. Sortøjebønne

2. (Vigna unguiculata)

Sortøjebønnen dyrkes på grund af deres nøddeagtige smag og høje næringsindhold, frøene er fyldt med energi samt mineraler og vitaminer, herunder folat og magnesium. De er proteinrige og kommer fra en hurtigt voksende afgrøde, der samtidig er særlig god i tørke ved at at være ekstremt varmetolerante.

1. 8. Linser

2. (Lens culinaris)

Linser er oprindeligt fra Nordafrika og Asien og er ærtens fætter. Samtidig var det en af verdens første
dyrkede afgrøder. Der er mange forskellige sorter – alle med lidt forskellige smage, det kunne være søde, pebrede eller jordiske smage. Linser er desuden fyldt med protein, fiber og kulhydrater.

1. 9. Maramabønne

2. (Tylosema esculentum)

Maramabønnen menes at være en gammel spise og spist så længe folk har gjort været i det sydlige Afrika. Den bliver nu dyrket med succes i både Australien og USA. Olien fra bønnen er en god kilde til nogle af de vigtige essentielle fedtsyrer, der også kan bruges til madlavning i form af dressing

1. 10. Mungbønne

2. (Vigna radiata)

Mungbønner er små, lækre bønner, der værdsættes rundt omkring i Asien
for deres sprøde, rene smag samt deres evne til at absorbere smag. De indeholder også godt med proteiner, B-vitaminer og forskellige mineraler.

1. 11. Sojabønne

2. (Glycine max)

Sojabønnen er en hovedingrediens i verdens fødevaresystem. I kraft af dens høje proteinindhold er sojabønnen blevet den mest voksende bælgplante på hele kloden.

1. 12. Kaktusstrimler/Nopales

2. (Opuntia)

Kaldes også figenkaktus eller kaktuspære. De er nemme at dyrke og tilpasser sig nemt til omgivelserne.
De dyrkes i stort omfang i Central- og Sydamerika, Afrika og Mellemøsten og er blevet mere populære i
Australien og Europa.

1. 13. Amaranth

2. (Amaranthus)

Amaranth dyrkes både på grund af deres næringsrige frø og blade. De fiberrige korn tilsættes
kogende vand, som ris eller poppet som majs. Deres blade er en af de typiske basisfødevarer i Asien og Afrika og spises på samme måde som andre grøntsager.

1. 14. Boghvede

2. (Fagopyrum esculentum)

Boghvede er et af de sundeste og mest alsidige kornsorter. Det er en sæsonafgrøde, der er klar til at blive høstet efter kun otte til tolv uger og vokser godt i både sur og undergødet jord.  Boghvede er (på trods af navnet) ikke relateret til hvede og er samtidig glutenfri. Det er et godt proteinalternativ til mel i både pasta og brød.

1. 15. Fingerhirse

2. (Eleusine coracana)

Fingerhirsen er en art i græsfamilien, almindelig dyrket i Afrika og Indien. Afgrøden har
mange fordele. Den trives i selv dårligt gødet jord og kan såes sammen med majs, sorghum/durra og bælgfrugter. Den har en høj naturlig modstandsdygtighed overfor insekter end lignende afgrøder, samtidig får du et højere udbytte og er mindre afhængighed af at bruge pesticider.

1. 16. Hvid Fonio

2. (Digitaria exilis)

Det er formentlig Afrikas ældste, dyrkede kornsort. Den er især kendt for sin fyldige og runde smag. Fonio er god til tørke og kan både gro og vokse i sand eller syrlige jordtyper. Dens rødder hjælper desuden topskudene ved at forhindre spredning af ørken.  Samtidig med det er det en af verdens hurtigst voksende korn, den kan høstes efter blot 60 til 70 dage. Fonio er glutenfri, meget næringsrig og indeholder jern, zink og magnesium. Fonio kan bruges i salater, kiks, pasta og bagværk.

1. 17. Kamut Hvede

2. (Triticum turanicum)

Kamut hvede dyrkes i fyrre lande rundt om i verden og er kendt for sin evne til at tolerere forskellige klimaer uden brug af kunstige pesticider eller gødning. Denne type af hvede er høj på fiber og en god kilde til mineralerne magnesium og selen samt et stort indhold af antioxidanter.

1. 18. Quinoa

2. (Chenopodium quinoa)

Der er over 3.000 sorter af quinoa. Imidlertid har der til dato kun været stor efterspørgsel efter nogle få typer, det har forårsaget, at landmændene er stoppet med at vokse mange andre end dem, der efterspørges. Quinoa er ikke en kornsort, men er i familie med spinat og rødbeder. Det er en hårdfør plante, der tåler frost, tørke og kraftig vind, samt kræver lidt gødning. Quinoa er et komplet protein, da det indeholder alle de ni essentielle aminosyrer. Det er glutenfri og indeholder en god balance mellem protein, fedt, mineraler og vitaminer.

1. 19. Spelt

2. (Triticum spelta)

En ældre form for hvede og er en hybrid af emmerhvede og gedeøje. På grund af dens høje indhold af kulhydrat kaldte romerne det for det ‘marcherende korn’. Den bløde, nøddeagtige smag gør den ideel som et alternativ til ris i pilaf, risotto eller som tilbehør i salater.

1. 20. Teff

2. (Eragrostis tef)

Teff er kaldt ‘det næste superkorn’ og denne type korn er også vokset i popularitet over
de sidste par år. Dette har ført til, at mange landmænd i Europa og Nordamerika er begyndt at dyrke
teff for at øge udbuddet. Det indeholder gode næringsstoffer som jern, calcium, magnesium, mangan og fosfor. Planten kan dyrkes i udfordrede klimaer, hvor alt lige fra tørke eller overvanding kan forekomme.

1. 21. Vilde Ris

2. (Zizania)

Disse ris er slet ikke ris. Vilde ris er et frø af græsfamilien, der vokser vildt i nordamerikanske søer og floder. De har en lækker nøddeagtig, umamismag med en sej tekstur. Vilde ris er desuden lette at fordøje og indeholder en masse værdifulde mineraler. Sammenlignet med hvide ris indeholder vilde ris mere protein, zink og jern.

1. 22. Græskarblomster

2. (Cucurbita pepo)

Græskarblade og -blomster er begge spiselige, samtidig er de meget nærende og lækre. Kombinationen af mild græskarsmag og blød tekstur gør det græskarblomsterne til det perfekte drys ud over supper, saucer, salater og pastaretter. Blomsterne indeholder mange næringsstoffer, herunder vitamin C. Desværre bliver blomsterne ofte frasorteret og smidt ud, hvilket er syndt for denne gode energikilde.

1. 23. Okra

2. (Abelmoschus esculentus)

Okra er blandt de mest varme- og tørkebestandige grøntsager i verden og er derfor særlig velegnet til at modstå ændringerne i klimaet. Det indeholder antioxidanter, herunder beta-caroten, xeaxanthin og lutein. Når de er kogte, producerer frøene en klæbrig, tyktflydende væske, hvilket gør dem ideelle
til at fortykke supper og gryderetter.

1. 24. Orange Tomater

   (Solanum lycopersicum)

De klassiske røde tomater er en af de mest solgte grøntsager i verden. Orange
tomater er sødere og mindre sure end deres røde slægtninge, samtidig indeholder de op til dobbelt så meget vitamin A og folat (B-vitamin) end andre sorter (de røde, grønne, etc.).

1. 25. Rødbedeblade

2. (Beta vulgaris)

Bladene på rødbeden er den mest nærende del af planten, men bliver ofte overset. Rødbedeblade er rige på vitamin K og A. Sammenlignet med grøntsager som majroe og sennepsgrøntsager, indeholder de et højt niveau af magnesium og kalium. De indeholder desuden også meget jern ligesom spinat plus plantepigmentet lutein. Rødbedeplanter trives i køligere temperaturer, tåler frost og vokser hurtigt.

1. 26. Rapini

2. (Brassica ruvo)

Rapini har lange stængler, små broccolilignende blomsterhoveder og takkede blade. I smagen er den pebret og lidt bitter. Rapini har et højt niveau af folat (et B-vitamin) og er ligesom grønkål en stor kilde til både vitamin A, C og K.

1. 27. Grønkål

2. (Brassica oleracea var. sabellica)

Grønkål er en bestandig plante og kan tåle temperaturer helt ned til -15 grader.  Grønkål dyrkes i hele Europa og i USA, hvor den er tilgængelig året rundt og samtidig en vigtig næringskilde, hvad angår
vitamin A, K og C, samt både mangan og kobber.

1. 28. Moringa

2. (Moringa oleifera)

Moringa-træet kaldes også trommestikken eller peberrodstræet, da det ligner begge. Det er hurtigt voksende og tørkebestandigt. Bladene er meget næringsrige og vokser året rundt. Mange dele af træet bruges i traditionel medicin overalt i Indien og resten af Asien. Det indeholder desuden vitamin A, B og C, calcium, jern og mange essentielle aminosyrer.

1. 29. Bok-Choy/Pak-Choi

2. (Brassica rapa subsp. chinensis)

Pak-choi er sprød med en mild, kållignende smag. Det smager ligesom salat, men har mere knas, og så er det en af de mest populære grøntsager i Kina. Dens hvide, lysegrønne stilke og dybgrønne blade indeholder gode mængder af vitamin K og C.  Stilkene kan spises rå, men smager bedst, når de blancheres i kogende vand. Du kan også dampe dem i stedet, så bevarer du deres smag og sprødhed.

1. 30. Græskarblade

2. (Cucurbita pepo)

Græskarblade smager som en krydsning imellem asparges, broccoli og spinat og kan spises friske i salater. Græskarblade er en god næringskilde til jern, vitamin K og carotenoider.

1. 31. Rødkål

2. (Brassica oleracea var. capitata f. rubra)

Rødkål har en jordagtig, let pebret smag og sprød tekstur. Den er ikke kun farverig og mere hård end grønkål, den har også ti gange mere A-vitamin og dobbelt så meget jern end dens grønne navnebror. Desuden kan den skifte farve alt efter jordens ph-værdi, som den vokser i.

1. 32. Spinat

2. (Spinacia oleracea)

Spinaten blev udbredt i 1930’ernes USA, efter at skipper skræk blev stærk af at spise spinat. Selvom spinatens kræfter var stærkt overvurderet i tegnefilmen, indeholder denne grøntsag mange vigtige næringsstoffer. Den har et særligt højt indhold af vitamin A, C og K, folat (B-vitamin) samt jern og andre vigtige mineraler.

1. 33. Brøndkarse

2. (Nasturtium officinale)

Brøndkarse er i familie med sennep og spises i mange lande. Planten foretrækker et køligt klima og
kan vokse helt eller delvist nedsænket i vand eller i næringsrig, fugtig jord. Planten til i sidste ende producere behageligt lugtende hvide blomster, som tiltrækker mange bier.  Brøndkarse betragtes som en ’superfood’ på grund af dens høje indhold af antioxidanter (især beta caroten og C-vitamin), men den indeholder også betydelige mængder af A- og K-vitamin.

1. 34. Enoki Svampe

2. (Flammulina velutipes)

Enoki-svampe var en af de første svampe  som er undersøgt til forebyggelse af kræft (effekt er ikke bevist til dato) og er meget udbredt i supper og salater. For at bevare deres struktur og forbedre deres dejlige umami smag, har de brug for at blive kogt hurtigt.

1. 35. Tueporesvamp

2. (Grifola frondosa)

Denne heftige, lagdelte svampe kan veje op til 45 kg, hvilket gør den til en af de
største svampe i verden. Du finder den ved bunden af en eg, en alm eller ahorntræer i Kina, Japan og dele af USA. Som andre svampesorter er Tueporesvampen kendt for dets B-vitaminindhold og for at være en god kilde til D-vitamin.

1. 36. Saffran mælkehat

2. (Lactarius deliciosus)

Saffran mælkehat vokser i fyrreskove i Europa og Nordamerika og kan plukkes imellem
august og oktober. Deres navn kommer fra deres smukke saffranfarve og den orange mælkeagtige væske, den indeholder, når den skæres. Det er en god næringskilde til fiber med en nøddeagtig, nærmest træagtig smag, der har antydninger af umami og en fyldig, kødfuld tekstur, når den spises.

1. 37. Hørfrø

2. (Linum usitatissimum)

Hørfrø bruges primært i mad, men de kan også bruges i tøj – altså hørtøj. Hørfrø betragtes således som en yderst funktionel spise på grund af tilstedeværelsen af ekstra meget alfalinolensyre (omega 3 fedtsyre). De er blevet dyrket overalt på jorden og kan bruges i alt muligt bagværk såsom halvdelen af dit melet i brød og boller.

1. 38. Hampefrø

2. (Cannabis sativa)

Hampefrø er den samme art som cannabis (marihuana), men hampefrø indeholder ikke THC. THC er det stof, der forårsager marihuanas effekt.

Disse små, sprøde frø har en blød, smøragtig tekstur og er rige på omega 3 og omega 6 fedtsyrer. De indeholder også protein, fiber og forskellige vitaminer og mineraler.

1. 39. Sesamfrø

2. (Sesamum indicum)

Disse frø har et højt olieindhold og betragtes som en god næringskilde til kobber og magnesium. De kan spises rå, ristede eller i den paste-agtige form: tahin. De tilføjer desuden crunch og en dejlig nøddeagtig smag til sushi, salater, supper, nudler og risretter.

1. 40. Valnødder

2. (Juglans regia)

Valnødder kom for godt 10.000 år siden. De indeholder mere omega 3 fedt syrer og E-vitamin end nogle andre nødder. Valnødder indeholder desuden godt med protein, vitaminer og mineraler og er blevet kaldt en af de mest næringsrige nødder, du kan finde. Smagen er lidt bitter og sød med en olieagtig eftersmag.

1. 41. Skorzonerrod

2. (Scorzonera hispanica)

Skorzonerrod er en del af skærmblomstfamilien og kaldes også fattigmandsasparges, fordi den smager meget ligesom asparges. Det er en vintergrøntsag, der ofte kan være svære at finde i supermarkederne. Den indeholder i godt med fiber, E-vitamin samt jern. Planten vokser godt i kølige, tempererede klimaer i lande som for eksempel Frankrig, Holland og Tyskland.

1. 42. Persillerod

2. (Petroselinum crispum)

Persillerod er også en del af skærmblomstfamilien. Slank og tilspidset med beige hud, persilleroden ligner en pastinak og kan blive op til omkring 15 cm lange. De er fantastiske som fritter
eller chips, derudover kan også rives rå i alle former for salater. Både roden og bladene kan spises og indeholder meget C-vitamin.

1. 43. Kinaradise

2. (Raphanus sativus var. Longipinnatus)

Kinaradiser ligner gulerødder og bliver op til ti til femten centimeter lange. Selvom det tynde skind er cremefarvet og deres indmad hvidt. De har en mildere og mere pebret smag end deres mere almindelige røde fætter, radisen, som vi kender rigtig godt i Danmark. Kinaradisen indeholder meget C-vitamin og hjælper på fordøjelsen.

1. 44. Lucernespirer

2. (Medicago sativa)

Lucernespirer er hurtige at vokse i fugtige og varme klimaer. Den vokser fra frø til blade på omkring 5-7 dage afhængig af årstiden. Du kan desuden spise hele spiren, som er lækker i hvilken som helst salat. De menes, at have deres oprindelse i Iran, men er blevet dyrket i tusinder af år på jorden. De har en lang vækstsæson, god tilpasningsevne og beriger jorden med gode næringsstoffer, hvilket gør det til enhver landmands drøm.

1. 45. Kidneybønne spirer

2. (Phaseolus vulgaris)

Kidneybønnen er alment kendt, men det er dog, når de er spiret, at deres næringsindholdet skyder i vejret. Der bliver næringsindholdet op til tre gange så højt. Kidneybønnen indeholder mange lektiner, som har man komplekse forbindelser, der gør det vanskeligt at fordøje. Som med alle tørrede bønner,
især de større sorter, er det såedes vigtigt at koge spirerne grundigt ved kogning i vand i godt 10 minutter.

1. 46. Kikærtespirer

2. (Cicer arietinum)

Kirærtespirer kommer fra den populære og kendte mellemøstlige bønne, kikærten. Spirede kikærter er endnu bedre og sprødere samt har mere smag end den normale kikærte. Den spirede kirkærte neutraliserer fytinsyren og giver kroppen mulighed for at absorbere næringsstoffer, såsom calcium, magnesium og zink bedre. Brug kikærtespirer i gryderetter, supper og småretter.

1. 47. Indisk Lotus rod

2. (Nelumbo nucifera)

Rødderne på denne indiske lotus blomst er utroligt elastiske. De kan vokse og trives i de fleste vandmasser og genplantes i deres egne frø, som kan opbevares og dermed overleve i årtier. Disse spiselige rødder har længe været værdsat til maden ligesom deres formodede medicinske fordele. De har et højt indhold af C-vitamin C samt en crunchy tekstur og en lidt sød smag.

1. 48. Ube/Lilla Yam

2. (Dioscorea alata)

Ube eller lilla Yam vokser i  Filippinerne. De sidste par år er den blevet mere og mere populær rundt om i verden. Det er en rodfrugt som vokser som en flerårig vinstok, der let kan dyrkes. Ube er rig på E-vitamin og fibre og har en sødlig smag. Den lilla farve  kommer fra den indhold af farvestoffet anthocyanin, som optræder i mange rød-blålige grøntsager og frugter.

1. 49. Jicama/Mexixansk Yamsbønne

2. (Pachyrhizus erosus)

Jicama giver et særligt højt udbytte og kan vokser ubesværet i både tropiske og tørre klimaer. Selv i de tørreste områder producerer den omkring 35 tons pr. hektar. Det gør Jicama rodfrugten til et godt alternativ til hvide kartofler, der maksimalt giver 25 ton pr. hektar. Yamsbønnen hjælper med at gøde jorden gennem fiksering jordens nitrogen, og den kan let dyrkes  sammen med majs og bønner. Jicama har et lavt kalorieindhold og indeholder godt med C-vitamin samt fibre.

1. 50. Cilembu/Indonesisk Sød kartoffel

2. (Ipomoea batatas)

Cilembu søde kartofler, er en sort af søde kartofler som vokser i Indonesien. Denne sort skulle have  gode næringsmæssige fordele. En bagt Cilembu søde kartofel har en meget karakteristisk aroma og sødlig smag med en sukker- og honningagtig glasur.  Cilembu indeholder flere vigtige næringsstoffer, herunder  A, C, og E-vitamin samt mangan.

Læs mere om fremtidens fødevarer

Du kan læse mere om de forskellige fødevarer, vi har stillet frem i denne artikel. Her kan du finde hele rapporten og listen fra WWF’s hjemmeside.