×

Vælg sprog

Vi har lige nu 10 stillinger!

Energiprisen rammer fødevarebranchen ekstra hårdt

Hvordan påvirker det hele fødevareindustrien og de enkelte brancher, når energipriserne stiger? Oven i det går vi en vinter og et forår i møde, hvor en formodet recession og forhøjet inflation står for døren. Hvordan skal vi forholde os til dette negative scenarie? Det sætter vi fokus på hos Foodjob Nordic i den kommende tid. I denne artikel tager vi fat i de overordnede linjer.

Fødevarebranchen er ekstra hårdt ramt

Ifølge Dansk Industri er fødebranchen den branche, der er aller hårdest ramt af de stigende energipriser. Den ekstra udgift for Føde-, og drikkevareindustrien ligger på omkring 6.730 mio. kr.

Branchedirektøren i DI Energi, Troels Ranis, udtaler, at: “Det er en tredjedel af industriens samlede energiforbrug, der anvendes på fødevarevirksomhederne og derfor gør det selvfølgelig ekstra ondt i den industri, når energipriserne stiger.”

Vi skal se nærmere på, hvad der er sket, og hvad der kommer til ske i fødevarebranchen fremover, samt hvilke strategier virksomhederne påtager sig.

Hvorfor er energi vigtigt i fødevareproduktionen?

Energi er en af de vigtigste kilder til at kunne producere fødevarer. Det skaber altså grundlaget for, at noget kan skabes og pakkes sammen samt at blive transporteret ud til butikkerne og kunderne.

Herunder giver vi nogle hovedlinjer over, hvad der er på spil for fødevareindustrien og -produktionen, og hvorfor at stigende energipriser bliver en stor hæmsko.

  • Dieselolie er den primære energikilde i landbruget, hvor det i fødevareindustrien er naturgas og elektricitet.
  • Den forudgående melding lød, at fastholder vi energipriser fra slutningen af 2021 ind i 2022, så vil fødevareerhvervet have en samlet omkostning alene på energi i omegnen af 14 mia. kr.
  • I Danmark vil de nuværende stigende priser på el og naturgas gøre, at prisen på produkterne fra fødevareindustrien vil stige med 7,6 pct. i 2022. Men formentlig er det mere end først antaget.

Se alle talene for energipriserne hos Landbrug og Fødevarer.

Et helt nyt energilandskab i hele verden

Det negative scenarie kommer i takt med flere års usikkerhed. Energikrisen der tager fat nu gør sit indtog selv ned i den almene danskers og alle andre menneskers pengepung. Inden denne krise kom, var corona-krisen – den ændrede folks vaner. Det påvirkede også virksomhederne – og især restaurantbranchen led. Flere restauranter lukkede, og der kom færre gæster grundet forsamlingsforbuddet.

Samtidig ændrede danskerne deres indkøbsvaner i forhold til fødevarer. De ville have flere økologiske fødevarer, samt er der løbende kommet et mindre forbrug af animalske produkter og flere grøntsager – helst lokale. Dette er blot et udpluk af de konsekvenser, corona-virussen havde for fødevarebranchen.

Nu står vi så her i en energikrise – set i lyset af en russisk offensiv indsats, som kan have lige så store konsekvenser for stort sat alle fødevarevirksomhederne. Energiprisen er steget markant, og det vil få en række konsekvenser for producenterne, transportørerne og de mindre virksomheder.

For eksempel vil det blive dyrere at transportere fødevarer, og produktion af fødevarer vil også blive dyrere. Der er adskillige eksempler på bagere, slagtere og købmænd, der må lukke. Vi har nok kun set begyndelsen på det, så for de mindre virksomheder kan det ende med at blive en katastrofe, hvis ikke man forholder sig til det fra politisk hånd. Lad os se først se på det i globalt perspektiv.

Globalt set har energimarkedet ændret alt i fødevarebranchen

Det er ikke kun i Danmark, at energiprisen påvirker fødevarebranchen. Selvom vi herhjemme producerer og anvender store mængder energi til fødevarer, så er der også en del af vores fødevarer, der kommer fra udlandet. Og det gælder ikke mindst fødevarer med højt forbrug af energi, såsom kaffe, chokolade og frugt. Energiprisen har altså en global effekt på fødevarebranchen, og det er ikke kun danske virksomheder og forbrugere, der rammes.

Alle lande og energiselskaber forbereder sig således på, at vi skal omstrukturere og udvinde naturlige ressourcer på en anden måde. Det er der behov for, efter at priserne er steget meget på kort tid. På den korte bane kan det virke som en ulempe, men på den lange bane vil det vise sig at have en positiv effekt. Det vil især få en positiv effekt for klimaet.

For fødevarebranchen er der tale om en energieffekt, som branchen ikke har set siden 1970’erne. Dengang blev også produktion af fødevarer dyrere, fordi energipriserne var høje. Det er sket igen, og det betyder øget konkurrence på fødevaremarkedet.

Producenterne i fødevarebranchen vil derfor være nødt til at ændre deres produktion, for at kunne følge med den øgede efterspørgsel. Det er især i Asien og Sydamerika, hvor der er kommet rigtig stor efterspørgsel på fødevarer på grund af en hurtigt voksende middelklasse.

Faldende produktivitet ved øgede omkostninger

For fødevarevirksomhederne vil det dog kun blive sværere at producere på samme måde som før. Det er især el og naturgas, der er afgørende for fødevareindustrien. Naturgas bruges i fødevareindustrien til at fryse fødevarer og transportere dem. El bruges især til belysning, ventilation og andre former for produktion. Energipriserne vil derfor have en stor indflydelse på fødevarevirksomhedernes produktivitet.

Fødevarevirksomhederne står derfor over for store udfordringer i årene fremover. For at klare sig godt igennem en periode med høje energipriser og øget inflation, er det vigtigt for virksomhederne at have en god strategi for at håndtere disse udfordringer.

Strategi i en uvis fremtid – sådan kan det udvikle sig

Det kan være svært at have en strategi i en tid, hvor man ikke ved, hvad der kommer til at ske. Mendet er alligevel vigtigt for fødevarevirksomhederne at have en plan for, hvordan de vil tackle de udfordringer, der ligger i fremtiden.

En af de første ting, virksomhederne kan gøre, er at fokusere på at reducere omkostningerne. Virksomhederne kan også overveje at ændre deres forretningsmodel, så de f.eks. producerer energieffektive fødevarer eller producerer fødevarer, der er mere velegnede til import/eksport.

Ud over at reducere omkostningerne kan fødevarevirksomhederne også overveje at øge deres effektivitet. Virksomhederne kan gøre det ved f.eks. bedre udnyttelse af maskiner og produktionsanlæg eller ved at investere i ny teknologi.

Det har de gjort hos Carlsberg. Brewing Director, Anders Kokholm, siger, at “de tager alt procesvandet, og sender det til et spildevandsrensningsanlæg, for derefter at rense det i en sikker drikkevandsapplikation – det sikrer, at det kan genbruges på bryggeriet igen”.

En tredje mulighed for fødevarevirksomhederne er at finde alternative energikilder. Virksomhederne kan overveje at bruge solenergi, vindenergi eller andre former for alternative energikilder.

Foodjob Nordic er med hele vejen

Uanset hvilken strategi fødevarevirksomhederne vælger at følge, er det vigtigt, at de har den rette kompetence på plads. Det kan være en udfordring i en tid med stigende energipriser og faldende produktivitet.

Foodjob Nordic kan hjælpe fødevarevirksomhederne med at finde de rette medarbejdere. Vi har en bred vifte af kompetencer inden for fødevareindustrien, og vi kan hjælpe virksomhederne med at finde de rette kandidater til deres strategi.

Kontakt os i dag, hvis du ønsker at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres fødevarevirksomhed. Vi står klar til at hjælpe jer med at navigere i de udfordringer, der ligger foran jer.