×

Choose language

Currently we have 8 positions!

Sales Assistant til international ingrediensvirksomhed

Foodjob Nordic søger på vegne af CosTech Chemicals ApS en kandidat som kan indgå i BtB salgssupport. Den rette kandidat har stærke administrative og organisatoriske færdigheder, og kan arbejde selvstændigt med de skandinaviske markeder. Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, og ideelt set nogle års erfaring fra en handelsvirksomhed. Du bliver en del af en mindre, dynamisk virksomhed med stor handlefrihed og arbejdsglæde. Virksomheden er en del af Bang & Bonsomer siden september 2021. Læs mere på http://www.costech.dk  

Vigtige arbejdsområder

  • Daglig kontakt med vores kunder og vores leverandører
  • Behandle kundeordrer, indkøbsordrer og håndtere transporten fra leverandør til lager til kunderne
  • Udstede fakturaer i IFS, vores ERP-system
  • Håndtere reklamationer og klagesager i samarbejde med Sales Managers
  • Åbne nye kunder, leverandører og produkter i salgssystemet, samt analyse og rapportering af kundernes købsmønstre
  • Salgsbackup og koordinering af udsendelse af prøver
  • Andre ad hoc-opgaver

Du er ansvarlig for alle faser af ordrebehandling og salgssupport, og du sikrer dermed at virksomhedens produkter når sikkert ud på det globale eksportmarked. Du har ansvaret for kundekontakt, forsendelse og registrering af data.

Det er vigtigt, at du har overblik, og har kunden i fokus og en stærk værdikædeforståelse. Du kan håndtere kommunikationen med producenten og kunderne og samtidig være praktisk, og få tingene gjort rettidigt. Du får direkte kunde- og leverandørkontakt, håndterer registrering i CRM-systemet til ordrestyring, har overblikket over leverancen både internt og eksternt, samt yder støtte til salg.

Kvalifikationer:

Du vigtigste for os er personligheden og at du drives af at yde god salgsstøtte, samt af at arbejde selvstændigt ved at tage styring af ordren fra modtagelse til levering hos kunden. Du har afsluttet en kommerciel uddannelse og praktisk erfaring i BtB salgsstøtte er en fordel, men ikke et krav. Som person er du udadvendt, serviceminded og trives i et mindre team, hvor man holder sammen og hjælper hinanden uanset arbejdsopgave.

  • Uddannet inden for erhverv, finans, administration eller lignende relevant baggrund
  • Dygtig administrator og systematisk
  • Superbruger i forhold til ERP-systemer og IT generelt
  • Gode sprogfærdigheder på engelsk i skrift og tale
  • Er venlig, engageret og selvstændig - du kan og vil tage ansvar
  • Er loyal, fleksibel og samarbejdsvillig

Løn og placering:

Arbejdspladsen ligger i Smørum, men virksomheden planlægger at flytte til Stamholmen i Hvidovre på sigt.

Løn efter kvalifikationer

Yderligere information

For yderligere information om stillingen, kontakt Director Mads Kinch Clemmensen fra Foodjob Nordic på +45 2912 6119 eller [email protected]

CosTech Chemicals ApS er en dynamisk virksomhed inden for international handel. Vores mission er at levere specialkemikalier til kosmetik, husholdnings-, farma- og industriapplikationer kombineret med den bedste service og support i branchen.

Vi udvælger nøje de førende producenter af funktionelle råvarer, der opfylder vores kunders krav om produkter af høj kvalitet, med den rette dokumentation og naturligvis til den rigtige pris.

Som CosTech-kunde har du en pålidelig og handlekraftig leverandør. Med en solid kemisk baggrund og omfattende viden om virksomhedens behov kan CosTech-kunder uden videre stole på os for løsninger og forslag til igangværende projekter.

APPLY FOR JOB