EU’s løngennemsigtighedsdirektiv: Hvad betyder det for rekruttering af specialister og ledere i fødevarebranchen?
Hos Foodjob Nordic arbejder vi målrettet med at skabe transparens og sikre klar forventningsafstemning mellem virksomheder og kandidater – og vi ser direktivet som en anledning til at styrke professionaliseringen af løndialogen.
Med EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft i 2023, bevæger arbejdsmarkedet sig mod en fremtid med øget åbenhed omkring løn. Direktivet, som alle medlemslande skal implementere senest i 2026, forpligter virksomheder til at dokumentere og synliggøre lønforhold – ikke mindst med henblik på at forebygge kønsbaseret løndiskrimination. Dette gælder ikke kun lavtlønnede grupper, men rammer i høj grad også specialister og ledere, hvor lønforskelle ofte er mindre synlige og lønforhandlinger mere individuelle.
I fødevarebranchen, hvor kampen om kvalificerede fagfolk og ledere er stigende, bliver det afgørende at kortlægge og dokumentere lønniveauer for at kunne rekruttere i overensstemmelse med de nye regler – og for at fremstå troværdig og konkurrencedygtig.
En ny virkelighed for løn i rekruttering
Med det nye løngennemsigtighedsdirektiv er der ikke længere frit spil i lønforhandlingerne. Virksomheder må ikke længere spørge ind til kandidaters nuværende løn, og de skal i stedet oplyse et reelt lønspænd for den pågældende stilling. Det ændrer rekrutteringsspillet – også for specialister og ledere.
Direktivet medfører bl.a., at:
• Jobopslag skal indeholde oplysninger om lønspænd eller forventet lønniveau.
• Arbejdsgivere ikke længere må spørge kandidater, hvad de tidligere har fået i løn.
• Medarbejdere har ret til indsigt i gennemsnitslønnen for sammenlignelige funktioner.
• Virksomheder med over 100 ansatte skal rapportere løndata opdelt efter køn – og agere, hvis der er ulige aflønning uden saglig forklaring.
Det betyder, at mange virksomheder skal tænke anderledes, når det kommer til lønfastsættelse og kommunikation omkring løn.
Sådan arbejder Foodjob Nordic med løntransparens
Hos Foodjob Nordic arbejder vi målrettet med at skabe transparens og sikre klar forventningsafstemning mellem virksomheder og kandidater – og vi ser direktivet som en anledning til at styrke professionaliseringen af løndialogen.
Lønfastsættelse og forventningsafstemning om løn er altid et fokuspunkt i vores rekrutteringsprocesser. Det betyder:
• Vi rådgiver virksomheder om relevante lønspænd for den aktuelle stilling og markedssituationen.
• Vi støtter kandidater i at vurdere deres markedsværdi og formulere lønforventninger realistisk.
• Vi faciliterer den fornødne udveksling af lønramme og lønforventninger i rekrutteringsprocessen.
I lyset af direktivet arbejder vi på yderligere at styrke vores værktøjer og rådgivning omkring benchmarking og lønstruktur, så vores kunder mere proaktivt kan ruste sig til at håndtere de fremtidige krav og den fremtidige praksis på lønområdet. Vi tilstræber, at vi sammen med vores kunder får udnyttet mulighederne i det øgede fokus på gennemsigtighed. Muligheder for at skabe øget troværdighed, bedre rekrutteringsprocesser og for at styrke virksomhedernes employer brand.
Forberedelse gør, at man står stærkere i konkurrencen om de bedste profiler
EU’s løngennemsigtighedsdirektiv stiller altså nye krav til rekrutteringsprocesser, og med vores indsigter i forholdene for specialister og ledere, står vi hos Foodjob Nordic klar til at hjælpe virksomheder i fødevarebranchen med at tilpasse processer, sikre løntransparens og fastholde en professionel dialog med markedets dygtigste kandidater.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at kortlægge lønniveauer eller tilpasse jeres rekrutteringspraksis til de nye regler?
👉 Kontakt os via kontaktsiden for dialog om mulighederne.