Procesoperatør til Carnad A/S – bliv en del af en virksomhed i udvikling
Foodjob Nordic søger på vegne af Carnad en dygtig Procesoperatør til en virksomhed i vækst. Produktionen vokser, og derfor søger Carnad flere gode kolleger, som har lyst til at tage ansvar for den daglige produktion og blive en del af en arbejdsplads, hvor der sker meget. Her får du et job tæt på produktionen, hvor du både bruger hænderne og hovedet. Du bliver en del af et mindre team, hvor man hjælper hinanden, og hvor din indsats har betydning for, at produktionen fungerer hver dag.
Carnad A/S er en dansk ingrediensvirksomhed med produktion i Løgstør. Virksomheden producerer naturlige smagsingredienser til fødevareindustrien og arbejder med at skabe mere værdi ud af råvarer og sidestrømme fra blandt andet kød- og fiskeindustrien. Gennem forskellige produktionsprocesser forædles råvarerne til ingredienser, som sælges til fødevareproducenter både i Danmark og internationalt. Carnad er i udvikling. Produktionen skal vokse, kapaciteten skal udnyttes endnu bedre, og der arbejdes løbende med at udvikle produktionen og måden, man arbejder på. Som Procesoperatør bliver du derfor ikke bare sat til at passe en maskine. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får mulighed for at være med, når Carnads produktion udvikler sig.
Jobbet hos Carnad
Som Procesoperatør arbejder du sammen med dine kolleger om at få produktionen til at køre sikkert og stabilt. Du kommer til at arbejde med forskellige dele af produktionsprocessen og får den nødvendige oplæring i Carnads anlæg, processer og produkter. Dine opgaver vil blandt andet være:
- betjene og overvåge produktions- og procesanlæg
- opstart og nedkøring af anlæg
- processovervågning, samt udføre korrigerende handlinger ved afvigende process
- håndtere råvarer, tapning og pakning af færdigvare
- udføre praktiske opgaver i og omkring produktionen
- rengøre og klargøre anlæg mellem produktionerne
- registrere relevante produktionsdata
- hjælpe med fejlfinding og mindre tekniske udfordringer
- samarbejde med kollegerne om at få dagens produktion til at fungere
- bidrage med idéer til, hvordan arbejdet og processerne kan gøres bedre.
Det er fødevareproduktion, og derfor er det vigtigt, at du arbejder omhyggeligt og følger de gældende procedurer for hygiejne, sikkerhed og produktion.
Den rette kandidat
Din uddannelsesbaggrund er ikke det afgørende. Du kan eksempelvis være uddannet procesoperatør, industrioperatør eller mejerist. Du kan også have opbygget din erfaring gennem praktisk arbejde i en produktionsvirksomhed.
Erfaring fra fødevareproduktion er selvfølgelig relevant, men du kan også komme fra anden proces- eller industriproduktion. Det vigtigste er, at du forstår, hvordan en produktion fungerer, og har lyst til at lære Carnads processer at kende.
Vi lægger især vægt på, at du:
- har erfaring med produktion, maskiner eller procesanlæg
- er praktisk anlagt og tager fat, når der er brug for det
- har teknisk forståelse og er nysgerrig på, hvordan anlæg og processer fungerer
- tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- kan arbejde selvstændigt og samtidig fungerer godt som en del af et team
- er stabil og bidrager positivt til samarbejdet
- har lyst til at lære nyt og udvikle dig i jobbet.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Har du den rigtige indstilling og en god forståelse for produktion, sørger Carnad for, at du bliver lært ordentligt op i virksomhedens anlæg og processer.
Om Carnad
Carnad er ikke en stor koncern med mange led mellem produktionen og dem, der træffer beslutningerne. Der er kort vej fra en god idé til handling, og medarbejderne i produktionen spiller en vigtig rolle i at få hverdagen til at fungere. Hvis du ser noget, der kan gøres smartere eller bedre, er der plads til at sige det. Samtidig står Carnad foran en spændende udvikling af produktionen. Der skal produceres mere, og der skal løbende findes nye og bedre måder at gøre tingene på. Det giver et anderledes operatørjob end i en meget stor og fastlåst produktion. Du får mulighed for at følge udviklingen tæt, lære nyt og tage mere ansvar, hvis du har lysten og evnerne til det.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor samarbejde, ansvar og godt kollegaskab er vigtigt. Samtidig får du:
- et alsidigt job med både procesanlæg og praktiske opgaver
- grundig oplæring i Carnads produktion og processer
- mulighed for at lære mere om proces- og fødevareproduktion
- ansvar i hverdagen og mulighed for at komme med egne idéer
- gode muligheder for at udvikle dig og få mere ansvar i takt med virksomheden
- løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Ansøgning og CV:
Hvis jobbet lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send dit CV og gerne et par ord om, hvorfor jobbet hos Carnad kunne være interessant for dig.
Rekrutteringen gennemføres i samarbejde med Foodjob Nordic.
Har du spørgsmål til jobbet eller vil du bare høre lidt mere, er du velkommen til at kontakte Mads Clemmensen, Foodjob Nordic, på telefon +45 2912 6119 eller mail [email protected].
Vi behandler ansøgninger løbende.