Skip to content
Ledige stillinger
1

Export Manager til international fødevarevirksomhed

Foodjob Nordic søger på vegne af en dansk, familieejet fødevarevirksomhed en kommercielt stærk Export Manager, der kan udvikle betydende eksportkunder og samtidig identificere nye forretningsmuligheder. Du får en central rolle i den internationale salgsorganisation, og bliver en vigtig drivkraft i virksomhedens fortsatte vækst.

Du overtager ansvaret for en portefølje af etablerede kunder og skal gennem stærke relationer, markedsindsigt og sikker eksekvering skabe øget salg og indtjening. Samtidig får du mulighed for at udvikle nye kunder, produkter og koncepter i tæt samarbejde med resten af organisationen.

Virksomheden producerer forbrugerprodukter til internationale markeder og arbejder med både egne produkter, private label og kundetilpassede løsninger. Hovedkontoret ligger i Østjylland, og virksomheden har desuden aktiviteter uden for Danmark. 

Rollen
Som Export Manager refererer du til virksomhedens eksportdirektør. Du får ansvar for at udvikle både kunder og forretning på udvalgte internationale markeder. Den konkrete kundeportefølje og markedsfordeling fastlægges med udgangspunkt i din erfaring og de kommercielle muligheder.

Du arbejder tæt sammen med produktudvikling, marketing, supply chain, produktion og kvalitet. En vigtig del af rollen er at omsætte kundernes behov til løsninger, der både er attraktive i markedet og kan realiseres lønsomt i organisationen. Stillingen er baseret i Østjylland og indebærer international rejseaktivitet.

Ansvarsområder
Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Udvikle salg og indtjening hos eksisterende internationale kunder
  • Opbygge langsigtede relationer til detailkæder, distributører og andre samarbejdspartnere
  • Identificere og prioritere nye kunde-, kanal- og markedsmuligheder
  • Forhandle priser, sortimenter, kampagner og samhandelsvilkår
  • Omsætte kunde- og markedsindsigt til produkter, koncepter og kundetilpassede løsninger
  • Drive salgs- og udviklingsprojekter fra mulighed til aftale, lancering og opfølgning
  • Udarbejde budgetter, forecasts og kundeplaner samt følge op på resultaterne
  • Repræsentere virksomheden ved kundemøder, markedsbesøg og internationale messer

Din profil
Du har flere års erfaring med internationalt B2B-salg, key account management eller forretningsudvikling og kan dokumentere gode kommercielle resultater. Du kan komme fra fødevarer, FMCG eller en anden forbrugerorienteret branche, hvor produkt, pris, relationer og eksekvering er tæt forbundne.

  • Har erfaring med professionelle internationale kunder og gerne detailhandel eller distributører
  • Er en stærk forhandler med forståelse for både omsætning, margin og langsigtet kundeværdi
  • Har gerne arbejdet med private label eller kundetilpasset produktudvikling
  • Arbejder struktureret med kundeplaner, pipeline, budgetter og opfølgning
  • Kommunikerer sikkert på engelsk og professionelt på dansk eller et andet skandinavisk sprog
  • Har gerne markedserfaring fra Norden, UK eller andre europæiske markeder

Personlige kompetencer
Du er relationsstærk og tillidsvækkende, men også tydelig, vedholdende og resultatorienteret. Vi forventer desuden, at du:

  • Tager initiativ og følger dine aftaler til dørs
  • Kan skabe fremdrift på tværs af funktioner og interessenter
  • Kombinerer kommerciel nysgerrighed med struktur og godt købmandskab
  • Trives i en jordnær organisation med korte beslutningsveje og mange kontaktflader

Virksomheden tilbyder
Virksomheden tilbyder en attraktiv og udviklende rolle i en international organisation med stærke produkter, ambitiøse vækstmål og tæt adgang til beslutningstagerne. Du får blandt andet:

  • Et selvstændigt ansvar for betydende internationale kunder
  • Mulighed for både at videreudvikle en etableret forretning og skabe ny vækst
  • Tæt samarbejde med produktudvikling, marketing, supply chain og produktion
  • Indflydelse på produkter, koncepter, kunder og markedsprioriteringer
  • En international hverdag i en solid, familieejet koncern
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer

Fortrolig dialog
Foodjob Nordic håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af virksomheden. Henvendelser behandles løbende og med fuld diskretion. Virksomhedens navn og yderligere information deles med relevante kandidater som led i den fortrolige dialog.

Mads Kinch Clemmensen
Director & Founder, Foodjob Nordic
T: +45 2912 6119
E: [email protected]