Som en del af Foodjob Nordics artikelserie Årtiets Ledelsesudfordring har vi talt med Peter Hoffmann, karrierekonsulent på Aarhus Universitet gennem de sidste 10 år. Han møder dagligt de studerende, der om få år skal ud og finde deres plads på arbejdsmarkedet – og han ser tydelige tegn på, at spillereglerne er ved at ændre sig fundamentalt.

Hos Foodjob Nordic møder vi løbende det samme spørgsmål hos vores kunder i fødevarebranchen: Hvordan tiltrækker, udvikler og fastholder vi de unge talenter? Det er baggrunden for artikelserien Årtiets Ledelsesudfordring, hvor vi sætter de unges egne forventninger op imod virksomhedernes praksis – og undersøger, om der er et gab mellem de to.

Vi starter serien med et bredere blik på selve arbejdsmarkedet, før vi i de kommende artikler dykker ned i, hvordan konkrete virksomheder i fødevarebranchen arbejder med udfordringen i praksis.

Ifølge Peter Hoffmann er høje forventninger fra nyuddannede ikke nyt i sig selv.

“Det er ikke noget nyt, at arbejdsgiverne synes, at de studerende har høje forventninger til, hvad de skal være, og hvad de skal kunne tilbyde. Det har været sådan i mange år.”

Peter Hoffmann

Det, der er nyt, er ifølge ham baggrunden for udviklingen – og den er langt mere strukturel, end mange arbejdsgivere måske regner med.

AI presser talentpipelinen

Peter Hoffmann peger på, at vi muligvis ser begyndelsen på en periode med færre jobs til studerende. Det rammer direkte den vej, mange unge normalt bruger til at komme ind på arbejdsmarkedet: studiejobbet.

“Vi kommer ikke udenom elefanten i rummet, som hedder kunstig intelligens og AI. Hvis vi har en generativ AI, som ligger inde med en hel vidensbank af akademiske kompetencer, så kan jeg godt forstå, at mange arbejdsgivere måske skærer studiejobs væk i øjeblikket.”

For fødevarebranchen er det en relevant udvikling at holde øje med. Studiejob og praktikforløb har traditionelt været en vigtig del af, hvordan unge stifter bekendtskab med branchen, længe før de søger deres første fuldtidsstilling. Hvis den indgang svækkes, rejser det spørgsmålet om, hvordan virksomheder skal tænke overgangen fra studie til arbejdsliv på nye måder.

Peter Hoffmann understreger dog, at akademiske kompetencer ikke bliver ligegyldige – de skal bare bruges anderledes, og det stiller nye krav til, hvor entreprenant de nyuddannede selv griber deres karriere an.

“Jeg tror ikke nødvendigvis, at akademiske kompetencer bliver ligegyldige. Det handler bare om, at du bliver nødt til at bygge ovenpå dem.”

Peter Hoffmann

Hvad søger de unge egentlig?

Når det kommer til, hvad nyuddannede reelt kigger efter hos en arbejdsgiver, peger Peter Hoffmann på en kombination af klassiske og nyere faktorer.

“De kigger efter løn i rigtig høj grad. De kigger efter mening. Hvad taler til mig? Hvilke værdier har denne her virksomhed? Er det nogle værdier, jeg kan se mig selv i?”

Peter Hoffmann

Det er præcis det spørgsmål, der bliver interessant at undersøge nærmere i fødevarebranchen: Er det tydeligt nok for en nyuddannet, hvilken mening og hvilke værdier en fødevarevirksomhed reelt tilbyder – eller er der et billede, der skal justeres?

Kløften mellem generationerne

Ifølge Peter Hoffmann handler meget af udfordringen om, at virksomhederne – og lederne i dem – ikke altid formår at sætte sig i de unges sted.

“Virksomhederne skal være bedre til at sætte sig i de unges sted. De skal være bedre til at erkende, at når du er 20 eller 25 år gammel, så har du ikke nødvendigvis den samme tilgang til arbejdslivet, som en 45-årig ejerleder eller en 60-årig CEO.”

Peter Hoffmann

Som eksempel nævner Hoffmann en adfærd, der kan virke fremmed for ældre generationer, men som ifølge ham handler mindre om dovenskab og mere om, at klassiske ledelses- og arbejdsgiverlogikker i stigende grad bliver udfordret af en generation, der forholder sig anderledes til struktur og motivation.

“Unge i dag kan godt tænke, at hvis de har en dag, hvor de ikke rigtig føler for arbejde – jamen, så har de måske ikke lyst til at møde ind. Men dette kan lige så godt være et udtryk for, at arbejdet skal tilrettelægges på en måde, så det inviterer til, at man har lyst til at møde ind.”

Peter Hoffmann

Han fremhæver også en udbredt “nulfejlskultur” blandt unge i dag.

“Den unge generation i dag er enormt bange for at lave fejl. Vi kigger ind i en virkelighed, hvor det at lave fejl ikke bliver en hæmsko. Tværtimod bliver det en nødvendig del af, at du har et produkt, som også har værdi i fremtiden som medarbejder.”

Peter Hoffmann

I en branche som fødevareindustrien, hvor fejlmarginer i produktion traditionelt er tætte og kvalitetskrav er høje, kan den pointe blive særligt relevant at forholde sig til: Hvordan skaber man rum for læring og fejl som ung medarbejder, samtidig med at driften og kvaliteten skal holdes i top?

Fleksibilitet er altafgørende

Når talen falder på, hvad en god leder skal kunne i mødet med det nye talent, er svaret entydigt for Peter Hoffmann.

“Fleksibilitet er i hvert fald altafgørende, og det fylder en del allerede nu – og det kommer kun til at fylde endnu mere. Det er ikke sikkert, at du nødvendigvis gør din arbejdsdag op i 8 til 16, hvis du er ung arbejdstager i dag. Lederne bliver nødt til at erkende, at nogle unge arbejder bedre på nogle tidspunkter end andre.”

Peter Hoffmann

Fleksibilitet handler dog ikke kun om frihed. Det kræver samtidig tydelige rammer, klar forventningsafstemning og en ledelse, der formår at navigere balancen mellem fleksibilitet og retning, ellers risikerer fleksibiliteten at blive utydelighed.

Rådet til arbejdsgiverne: Vær nysgerrige

Spurgt om det ene råd til virksomheder, der gerne vil tiltrække unge talenter, svarer han klart.

“De skal være nysgerrige. Jeg tror, at fremtiden tilhører de virksomheder og arbejdsgivere, som er lydhøre og nysgerrige på, hvad der egentlig bliver sagt hos de studerende.”

Han peger på, at meget af det arbejdsmarked, vi kender, stammer fra en helt anden tid.

“Der er nogle indre behov, som ikke nødvendigvis korresponderer med det arbejdsgivermarked, som på en eller anden måde er et barn af industrialiseringstiden. Vi er et andet sted nu.”

Peter Hoffmann

Gabet, vi vil undersøge

Peter Hoffmanns pointer tegner et billede af et arbejdsmarked i forandring, men de rejser samtidig et helt centralt spørgsmål, som er selve omdrejningspunktet for Årtiets Ledelsesudfordring: Er der et gab mellem det, unge talenter efterspørger, og det, virksomhederne i fødevarebranchen rent faktisk tilbyder?

Fødevarebranchen har faktisk en stærk historie at fortælle om teknologi, bæredygtighed, innovation og karriereveje. Spørgsmålet er, om den historie bliver fortalt tydeligt nok til de unge talenter, branchen skal tiltrække.

Det er præcis det, vi tager med videre i de kommende artikler i serien, hvor vi taler med virksomhedsrepræsentanter fra fødevarebranchen om, hvordan de konkret arbejder med at tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens talenter – og holder deres svar op imod de unges egne forventninger.