Som en del af Foodjob Nordics artikelserie Årtiets Ledelsesudfordring har vi talt med Tenna, Head of Partnerships hos Studenterhus Aarhus. Hun arbejder dagligt med at forbinde studerende og nyuddannede med virksomheder – og bruger en stor del af sin tid på at undervise virksomheder i, hvordan de bliver gode ledere for unge medarbejdere.
Hos Foodjob Nordic møder vi løbende samme spørgsmål hos vores kunder i fødevarebranchen: Hvordan tiltrækker og fastholder man de unge talenter, der efterspørger noget andet, end arbejdsmarkedet traditionelt har tilbudt? Tenna arbejder med denne problemstilling på tværs af brancher og giver her et perspektiv, der er relevant for alle virksomheder.
Ifølge Tenna har definitionen af succes ændret sig markant for den unge generation.
“Der er stor fokus på balance, og et enormt fokus blandt de unge på at have succes i alle områder af livet. I min ungdom var man en succes, hvis man havde succes på sit job. I dag er man en succes, hvis man har succes på sit job, og som partner, og som forælder, med sine hobbyer, som ven, og med at tage sig af sin krop. Man skal performe godt på alle områder af livet.”
Tenna
Værdier er ikke til forhandling
Selvom unge ifølge Tenna ikke altid har gjort sig mange tanker om, hvad de reelt leder efter hos en arbejdsgiver, er deres egne værdier ikke til diskussion.
“De er meget bevidste om deres egne værdier, og de vil ikke søge job i en virksomhed, hvor deres værdier ikke stemmer overens – eller hvor der er stor uoverensstemmelse. Hvis de selv er vegetarer eller veganere, vil de aldrig gå ind i kødindustrien.”
Tenna
Respekt og inklusion på arbejdspladsen vejer også tungt.
“At man behandler alle godt, og er respektfuld over for alle, er en stor sag for mange, mange unge. De kan simpelthen ikke bære det, hvis man laver upassende jokes, eller taler nedsættende om en bestemt del af befolkningen.”
Tenna
Selvsikre – og bange for ikke at være god nok
Et paradoks, Tenna ofte møder blandt unge, er en kombination af tilsyneladende modstridende egenskaber.
“Der er en udbredt ‘imposter syndrome’, og det, at alle virksomheder og medarbejdere fremstår så professionelle, er skræmmende for mange. De sætter selv barren for, at de inden for deres eget felt bør vide alt fra dag ét. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, men virksomhederne har en stor opgave i at fortælle dem det.”
Tenna
Alligevel er dette ikke ensbetydende med lav selvtillid.
“De er typisk meget selvsikre. Samtidig har de en enorm imposter syndrome og er rædselsslagne for ikke at være gode nok. Men hvis de sidder i et møde, selv med CEO'en, og diskuterer et emne, de ved noget om, vil de gøre deres meninger hørt. Det kan se ud som et paradoks for os, der er lidt ældre – men det eksisterer side om side hos disse unge mennesker.”
Tenna
Jobopslag læses bogstaveligt
Tenna peger også på, hvordan unge fortolker jobopslag.
“Vi står over for en ungdom, der er meget bogstavelig i deres tolkning af, hvad vi siger og skriver. Hvis vi i et jobopslag skriver, at man skal være ekspert eller dygtig til 10 forskellige ting, og jeg ikke har tre af dem, så spilder jeg ikke jeres tid eller min egen tid på at søge noget, jeg ikke bliver taget i betragtning til.”
Tenna
Det gælder også uddannelsesbaggrund.
“Hvis I lister en række uddannelsesbaggrunde, og jeg ikke har studeret netop det, så søger jeg ikke – selv hvis jobbet ser interessant ud, og jeg føler mig kompetent til det.”
Tenna
Tenna peger på en glemt kommunikation fra virksomhedernes side.
“Jobopslag, som vi har skrevet dem i lang tid, er som ønskesedler. Vi forventer ikke, at alle ønsker bliver mødt – men dette har vi ikke fortalt de unge.”
Tenna
“En meget udviklet bullshit-detektor”
Tenna advarer også mod jobopslag, der maler et for glansfuldt billede af virksomheden.
“Vi ser stadig mange jobopslag, hvor der er dette glansbillede af, hvor fantastisk virksomheden er, og hvordan vi er verdensmestre i alt. Vi har en gruppe unge med en meget udviklet bullshit-detektor. Hvis jeg føler, I forsøger at male et billede, der er meget flottere end virkeligheden, opfatter jeg jer som uærlige – og hvorfor skulle jeg så ville arbejde for jer?”
Tenna
Autenticitet er ifølge Tenna det, unge leder efter først og fremmest – og det gælder også, hvordan jobopslagene bliver skrevet.
“Hvis I ikke vil have CV'er og ansøgninger skrevet af AI, skal I heller ikke skrive jeres jobopslag med AI.”
Den største kløft: Feedback
Adspurgt om, hvor kløften mellem studieliv og arbejdsliv opstår, peger Tenna på feedbackkultur som det klareste eksempel.
“Vi har en generation af unge, der er blevet evalueret og evalueret og evalueret. De voksede op med sociale medier, de har altid haft et fællesskab lige i lommen på deres smartphone. De voksede op med forældre, der dagligt spurgte, hvordan det gik i skolen, med den eller den ven, og den eller den lærer.”
Tenna
Den vane følger med ind på arbejdsmarkedet.
“De forventer konstant feedback – hvis ikke dagligt, så i hvert fald ugentligt, bare for at være sikre på, at de er på rette vej.”
Tenna
Som en ung person formulerede det i et interview:
“Jeg troede ikke, at det ikke at få feedback, var en mulighed.”
Fællesskabet, der forsvinder
Tenna peger også på en anden markant overgang, når studerende bliver nyuddannede.
“Når man har gået i skole hele sit liv, er man vant til at have et fællesskab lige der, hele tiden. Når man kommer ind på arbejdsmarkedet og ind i en virksomhed, forsvinder det næsten fuldstændigt. Nogle virksomheder er gode til fredagsbar og aktiviteter, men det er typisk én gang om måneden.”
Tenna
Det handler ifølge hende ikke nødvendigvis om at finde jævnaldrende.
“Det behøver ikke være folk i min egen alder eller livssituation – bare folk, der interesserer sig en lille smule for, hvem jeg er, hvordan jeg har det, og hvordan min weekend har været.”
Tenna
De unge ønsker desuden at blive mødt som hele mennesker på arbejdspladsen – ikke kun som medarbejdere.
“De vil kunne komme på arbejde som hele mennesker, ikke kun som en professionel version af sig selv. Og de forventer det samme af deres ledere, i hvert fald til en vis grad.”
Tenna
Rådet til arbejdsgiverne: Øv jer på at kommunikere
Adspurgt om det bedste råd til arbejdsgivere, der vil tiltrække unge talenter, er Tennas svar konkret.
“Fokusér meget på kommunikation. Lær at kommunikere langt mere, end I allerede gør, og mere end I tror er nødvendigt. Øv jer på at sætte ord på, hvordan I har det, og hvorfor I reagerer, som I gør. De unge er gode til det, fordi vi har lært dem det – men ingen lærte os det. Vi er nødt til at øve os.”
Tenna
Fødevarebranchen og de unges værdier
Adspurgt direkte om sammenhængen mellem fødevareindustrien og unges værdier, er Tenna klar i sit svar.
“Hvis unge skal arbejde i fødevareindustrien, vil de helt sikkert gå op i det, fordi bæredygtighed betyder meget for de unge. Man behøver ikke være perfekt eller udelukkende plantebaseret, men man skal vise, at man arbejder mod en bæredygtig fremtid, og at man er bevidst om de ting. Der behøver ikke være en perfekt overensstemmelse af værdier, men man skal have et rimeligt godt match – sandsynligvis især i fødevareindustrien – for at en ung person vil arbejde med jer.”
Tenna
I de kommende artikler i serien sætter vi flere unge stemmer op imod virksomhedernes egne perspektiver på, hvordan de arbejder med at tiltrække og fastholde fremtidens talenter.