Skip to content
Ledige stillinger
0

Product Specialist – kvalitet, dokumentation og produktdata

Foodjob Nordic søger på vegne af AKV AmbA en struktureret og detaljeorienteret Product Specialist, som vil få en central rolle i arbejdet med produktinformation, kundedokumentation og håndtering af afvigende produkter.

Du bliver en del af en organisation med stærke rødder i landbruget og en international fødevareforretning, hvor kartoflen er i centrum. Læs mere på www.akv.dk.

Om rollen
Som Product Specialist får du en vigtig rolle i den daglige håndtering af produktinformation og kundedokumentation. Stillingen kombinerer håndtering af kundeforespørgsler, tekniske statements og spørgeskemaer med opgaver relateret til produktdata og disponering af afvigende produkter i forhold til kvalitet og kundekrav. Du vil arbejde tæt sammen med både kvalitet, produktion, R&D og det kommercielle team, og fungere som et centralt bindeled i organisationen i forhold til produktinformation og kundekrav. Stillingen refererer til R&D Manager. 

Arbejdsstedet er primært Langholt, med 1–2 ugentlige dage i Aarhus N, hvor det kommercielle team er placeret.

Dine primære ansvarsområder

  • Håndtering af kundeforespørgsler, herunder questionnaires, tekniske statements og produktforespørgsler
  • Besvarelse og koordinering af kundespecifikke krav til produkter
  • Oprettelse og vedligeholdelse af varenummerdata og produktinformation
  • Disponering og vurdering af afvigende produkter i samarbejde med kvalitet og produktion
  • Sikring af korrekt produktdokumentation og specifikationer
  • Koordinering mellem interne funktioner i forhold til produktdata og systeminformation
  • Bidrage til struktur og overblik i arbejdet med produktinformation og dokumentation

Stillingen indeholder både analytiske og rutineprægede opgaver, hvor struktur, præcision og systemforståelse er afgørende.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant teknisk eller kommerciel uddannelse på minimum bachelor-niveau, samt erfaring fra en lignende rolle i fødevareindustrien
  • Har en god forståelse for fødevareproduktion og kvalitetskrav
  • Arbejder systematisk, struktureret og detaljeorienteret
  • Trives med opgaver inden for produktdata, dokumentation og systemer
  • Kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre funktioner
  • Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Erfaring med ERP-systemer, gerne SAP, samt arbejde med produktdatabaser vil være en fordel. Erfaring fra ingrediens- eller pulverproduktion er ligeledes en fordel, men ikke et krav.

AKV tilbyder
Hos AKV bliver du en del af en solid dansk fødevarevirksomhed med internationalt udsyn, hvor kvalitet, samarbejde og langsigtede relationer er centrale værdier.

Du får en rolle med stor kontaktflade i organisationen, hvor du er med til at sikre struktur og kvalitet i arbejdet med produktinformation og kundedokumentation – og hvor du får mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange og systemer på området.

Interesseret?
Foodjob Nordic varetager rekrutteringsprocessen og sikrer fuld fortrolighed for alle ansøgere. Du er velkommen til at indhente yderligere information ved at kontakte
Director Mads Kinch Clemmensen fra Foodjob Nordic på +45 2912 6119.

Vi ser frem til at høre fra dig.