Skip to content
Ledige stillinger
0

Controller til Kjargaarden ApS – Økonomisk lederskab med strategisk ansvar

Foodjob Nordic søger nu en ambitiøs og strategisk stærk Controller til Kjargaarden ApS ved Ikast. Med reference til virksomhedens CEO får du ansvaret for den samlede økonomi, ESG-rapportering og afrapportering på tværs af koncernens aktiviteter. Du bliver en central drivkraft i implementeringen af virksomhedens strategi ”Go Green 28” og får en nøgleposition i ledergruppen og direktionen.

Om Kjargaarden ApS
Kjargaarden ApS er en dynamisk og værdibaseret fødevarevirksomhed med stærke rødder i Midtjylland. Virksomheden arbejder målrettet med bæredygtighed, lokal forankring og udvikling – samtidig med at der er stort fokus på medarbejdertrivsel, engagement og forretningsudvikling. Læs mere på dette link: www.kjargaarden.dk

Dine hovedansvarsområder
Som Controller hos Kjargaarden bliver du ansvarlig for at drive og udvikle økonomifunktionen, skabe økonomisk transparens og sikre et højt niveau af strategisk og operationel ledelsesstøtte. Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:

  • Ledelse og udvikling af økonomifunktionen – herunder regnskab, controlling, ESG og løbende afrapportering.
  • Udarbejdelse af budgetter, økonomiske forecasts og 5-årige fremskrivninger.
  • Klargøring af årsregnskab til revisor samt løbende rapportering til direktion og bestyrelse.
  • Økonomisk risikostyring samt håndtering af kontrakter, leasingaftaler og forsikringer.
  • Udvikling af dashboards, KPI-rapporter og datadrevne beslutningsværktøjer.
  • Facilitering af strategiske processer og implementering af koncernens Go Green 28-strategi.
  • Økonomisk sparring med driftsledere – herunder 1:1 opfølgning og ledelse af afdelingsmøder for at styrke økonomisk forståelse og ansvar i organisationen.
  • Drift og udvikling af IT-systemer relateret til økonomistyring.
  • Overordnet ansvar for personaleadministration og udvalgte strategiske projekter.

Din profil
Vi søger en kandidat med stærke økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer, der kan skabe overblik, sikre eksekvering og bidrage positivt til udviklingen af virksomhedens kultur og resultater. Du motiveres af at arbejde både strategisk og operationelt i en travl og værdidrevet organisation.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

  • Solid erfaring fra en lignende økonomistilling – gerne fra en produktions- eller fødevarevirksomhed.
  • Dokumenteret erfaring med ledelse af teams og tværgående samarbejde i en organisation.
  • Stor forretningsforståelse og evne til at skabe økonomisk overblik på tværs af afdelinger.
  • Erfaring med ESG-rapportering og bæredygtighedsmål er en fordel.
  • IT-superbruger med flair for at arbejde med digitale løsninger og automatisering.
  • Stærke kommunikative evner, empatisk tilgang og naturlig autoritet i ledelsesrollen.

Vi tilbyder
Du får en central og synlig rolle i en dynamisk og bæredygtigt orienteret virksomhed i vækst. Der er kort vej fra beslutning til handling, og du vil opleve stor tillid, handlefrihed og mulighed for at gøre en reel forskel – både for forretningen og for medarbejderne.

Løn og vilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Director Mads Kinch Clemmensen hos Foodjob Nordic på tlf. +45 2912 6119.

Vi vurderer ansøgninger løbende og behandler naturligvis alle henvendelser fortroligt.