×

Choose language

Currently we have 13 positions!

Teknisk Chef til markedsledende ingrediensvirksomhed

Foodjob Nordic søger til vores kunde De Danske Gærfabrikker A/S en stærk og alsidig leder med stor erfaring inden for mekanisk og elektrisk drift og vedligehold, gerne fra foder- eller fødevareproduktion. Fabrikken er en mindre men moderne produktionsvirksomhed beliggende i Trekantsområdet, der producerer ingredienser til foder og fødevarer. Produktionen består af en række højt automatiserede processer med spraytørring, og virksomheden har et stærkt team af medarbejdere med specialistkompetencer. Stillingen refererer til Fabrikschefen, og indgår i en nyetableret ledergruppe. 

Jobbet  
Som Teknisk Chef er du ansvarlig for at understøtte driften og udviklingsprojekter på sitet i Lunderskov, og dine ansvarsområder omfatter blandt andet følgende punkter:  

  • Det elektriske og mekaniske vedligehold af produktionsanlægget og pakkeri
  • Det forebyggende vedligehold af produktionsanlægget og pakkeri
  • Udarbejdelse og håndtering af servicekontrakter m.m.
  • Personalet i afdelingen
  • Koordinering af eksterne håndværkere 
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Understøttelse af forbedringskultur
  • Optimering af projekter, anlægstilgængelighed og økonomi
  • Budget  

Udover at varetage dit eget ansvarsområde vil du som en del af lederteamet skulle understøtte dine lederkolleger inden for deres ansvarsområder. Du får således en stor berøringsflade både internt og eksternt.

Faglige kvalifikationer  
Jobbet kræver en teknisk baggrund som maskinmester, ingeniør eller tilsvarende. Som værende ansvarlig for en række forskelligartede processer vil det være optimalt, hvis du har god indsigt i elektrisk vedligehold, indsigt i og erfaring med forebyggende vedligehold samt mekanisk vedligehold. Erfaring fra procesindustri, pakkeri eller beslægtede industrier og kendskab til sikkerhedsarbejde i forbindelse med vedligehold vil være en klar fordel.  

Klar til nye ledelsesudfordringer?  
Teamet, som du skal lede, består af kompetente og selvstændige medarbejdere, som er vant til at tage ansvar og vise initiativ. Som Teknisk Chef tager du ansvar for den fortsatte udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamet, og du sikrer, at dit team støtter bedst muligt op om den plan, der er lagt for sitet i Lunderskov. Jobbet som Teknisk Chef er både udfordrende og krævende, og vi forventer derfor, at du har erfaring med ledelse af vedligehold, herunder erfaring med vedligeholdssystemer, vedligeholdelsesstrategier og ledelse af vedligeholdelsespersonale.  
 
Personligt besidder du et højt energiniveau og drives af at få tingene til at ske og se resultater. Du er kvalitetsbevidst, og motiveres af at leve op til høje kvalitetsstandarder og deadlines. Du forstår samtidig gennem din ledelse af skabe et godt arbejdsmiljø med plads til også at have det sjovt. Endelig besidder du en personlig robusthed som gør, at du kan håndtere det medfølgende pres og de til tider høje forventninger fra omgivelserne. 
 
Kontakt Director Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, tlf. 2912 6119, e-mail: [email protected] for yderligere information. Ansøgninger behandles løbende. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning – Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere. 

This job is not available anymore