×

Choose language

Currently we have 13 positions!

Social Media Manager (Barselsvikariat)

Vil du være med til at skabe den plantebaserede dagsorden til over 150.000 følgere?
 
Så har du lige nu muligheden for at blive en vigtig del af marketingafdelingen hos Naturli’ Foods. Vi søger en Social Media Manager i et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse. Du bliver projektlederen i forhold til alle tiltag på Naturli’s sociale kanaler, og derfor har vi brug for, at du deler ud af din ekspertise. 
 
Er du klar til at gå i kødet på traditionel markedsføring, så læs med her! 
 
Vi leder efter en Social Media Manager med følgende kvaliteter:
  
• Du har professionel erfaring med sociale medier (særligt Facebook og Instagram), og du får et kick af at holde dig opdateret på de nyeste features, algoritmeændringer og analyser.  
• Du er kreativ, og dit hoved bobler ofte over med nye ideer til content, som både laves her på kontoret og i samarbejde med bureau.  
• Du brænder for interaktionen med forbrugerne, som løber op i over 100.000 interaktioner om måneden.  
• Du kan skrive – og ikke bare så det batter. Du ved hvordan, man fanger målgruppen. Derudover skriver du også sikkert og godt på engelsk.  
• Du er struktureret og kan holde overblikket – også når det går stærkt. 
 
Hvad tilbyder Naturli’: 
 
• Vi har en god og fri omgangstone, som inspirerer vores medarbejdere til at komme frem med meninger, gode ideer og innovative løsningsforslag. For os handler det om, at Naturli’ skal være et inspirerende, sjovt og udfordrende sted at arbejde – hver dag! 
 
• Vi lægger stor vægt på dygtige og engagerede kollegaer, som aktivt tager del i virksomheden og tager ansvar for det arbejde, som de udfører. I fællesskab og med respekt for hinanden løser vi arbejdsopgaverne – og deler gerne ud af vores viden i hele virksomheden. Vi vil elske at blive udfordret af dine ideer! 
 
• Vi er en passioneret ung afdeling, der brænder for at udbrede budskabet om en plantebaseret livsstil. Hos os er der ikke to dage, der er ens. 
 
Send os en ansøgning samt CV og vedhæft gerne eksempler på dit arbejde – om det er et blogindlæg, en analyserapport eller noget helt tredje – bare det fortæller noget om dig. Vi glæder os til at høre fra dig.  
 
Praktisk information: 
 
Sted: Naturli’ Foods, Smedevænget 4, 8920 Randers NV 
Ansøgningsfrist: 26-10-2018 
Tiltrædelse: Hurtigst muligt 
 
Stillingen er 37 timer ugentlig.  
 
Lær os bedre at kende lige her -  
https://www.facebook.com/plantebevaegelsen/ 
https://www.instagram.com/plantebevaegelsen/ 
https://www.facebook.com/Naturli/ 
https://www.instagram.com/naturli/ 
www.naturli-foods.dk  
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt Social Media Manager Kirstine Hosbond på [email protected] med emnefeltet ”Social Media Manager”. 
 

This job is not available anymore