×

Choose language

Currently we have 15 positions!

Entrepriseleder - grøn service i Ikast-Brande Kommune

Foodjob Nordic søger en Entrepriseleder til HedeDanmark, som har kontrakten på drift af veje, stier, grønne områder, sportsanlæg samt vintertjeneste i Ikast-Brande Kommune.

HedeDanmark er en international anlægsgartner-, handels- og servicevirksomhed inden for det grønne område og Danmarks største og ledende leverandør af pleje- og serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. HedeDanmark er en del af Hedeselskabet, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer.

Du kan læse mere om HedeDanmark her: www.hededanmark.dk

Stillingen

Med reference til regionschefen for Grøn Service Nord får du ansvaret for organiseringen og driften af kommunekontrakten samt driftcenterets øvrige kunder. Rollen indebærer ansvar for og kontakt til både kunder, medarbejdere og underleverandører:

I forhold til kunder:

  • At sikre godt samarbejde med kunden
  • Ansvar for økonomi og kvalitet på entreprisen
  • At du leder og driftsstyrer opgaverne inden for entreprisen
  • At du bidrager til at sælge ydelser til nye kunder

I forhold til medarbejdere:

  • Personaleansvar for  ca. 40 medarbejdere, herunder to driftsledere, en assistent og et værksted
  • At du er en synlig og nærværende leder for dine medarbejdere
  • Ansvar for god trivsel og godt samarbejde på driftscenteret og med øvrige kolleger
  • Ansvar for udvikling af medarbejdere
  • Ansvar for at integrere og effektivisere processer

I forhold til underleverandører

  • Udvikling af samarbejdet med underleverandører på tværs i kontrakten
  • At du er tydelig og ”tæt på” dine underentreprenører

Du tilbydes en rolle med rig mulighed for at tage ejerskab, bringe dine ledelseskompetencer i spil og præge såvel din egen arbejdsdag som driftcenterets udvikling og resultater. Du bliver en del af et stærkt team, hvor der lægges vægt på det kollegiale fællesskab, og der er plads til nytænkning og udvikling. Du vil få et skræddersyet introduktionsforløb samt efteruddannelse inden for HedeDanmarks ledelses- og driftsprincipper.

Arbejdsstedet er Driftcenteret i Ikast, og arbejdsdagen er alsidig med både opgaver på kontoret og opgaver ude hos medarbejdere og kunder.

Profil

Du har en relevant faglig baggrund som anlægsgartner, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, landmand eller lignende. Erfaring fra en lignende stilling med grøn driftsledelse og gerne fra en kommunal kontrakt vil være et stort plus. Det vigtigste er dog, at du besidder de rette kompetencer i forhold til håndtering af kundekontakt og i forhold til ledelse samt at du har en god forretningsforståelse.

Det er afgørende for succes, at du er dygtig til at kommunikere med både kunder og medarbejdere, at du har gode administrative kompetencer og at du har flair for IT.

På det personlige plan motiveres du af at arbejde med mennesker, og du trives med personaleledelse. Du har samtidig drive og gå-på-mod og en god evne til at arbejde selvstændigt.

Mere information og ansøgning

Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: [email protected] kan kontaktes for yderligere information om stillingen.

APPLY FOR JOB