Job – Foodjob Nordic

Currently we have 17 positions

KAM – Foodservice Grossister

Foodjob Nordic søger nu for vores kunde Cevera A/S en dygtig KAM med kommerciel fødevareerfaring til at udbygge samarbejdet med både trofaste og nye kunder på det professionelle marked. Cevera har en stærk passion for den gode smag og høje fødevarekvalitet, og med en godt forankret produktion og glade kunder, ønsker man at udbygge salget i Danmark og i det nære eksportmarked.

Jobbet
Du bliver en del af en nyoprettet salgsafdeling bestående af tre personer, og dit ansvar bliver at drive salget og et højt serviceniveau til professionelle fødevareaktører i Danmark, men også til opbygning af nogle enkelte kunder i de nærliggende markeder i Norden og evt. Tyskland. Dette gør du i samarbejde og med reference til salgschefen, og en salgs-og marketingassistent. Opgaverne er mange og du kommer i tæt kontakt med firmaet, i den daglige drift og udvikling.

Dig
Du har stor passion for lækre fødevarer og ønsker at spille ind med ideer, til en løbende udvikling. Vi stiller krav til, at du har erfaring med opsøgende salg af fødevarer og gerne krydret med anden fødevarebaggrund – som kunne være kok, eller anden professionel tilgang.

  • Som person har du et højt servicegen og forstår at se muligheder
  • Målrettet, struktureret, analytisk og med en kommerciel tankegang
  • Du er proaktiv og tager ejerskab og ansvar for dine spændende opgaver
  • Gode kommunikationsevner også gerne på engelsk og måske tysk
  • Du trives med at være på landevej for at besøge kunder ca. 4 dage om ugen
  • Bopæl helst centralt i Danmark, hvor du kan arbejde hjemmefra og køre ud til kunder
  • Du er vant til at bevare overblikket og tage ansvar, også ved større projekter
  • Du er rutineret i Office-pakken, især Excel og er vant til at kunne afgive tilbud og lave aftaler

Dit ansvar

  • Salg, kundemøder, tilbudsgivning, vareoprettelser, messedeltagelse, og markedstiltag i egen kundeportefølje
  • Årsforhandlinger og udvikling af markedsføringsmateriale, i samarbejde med salgschefen
  • Løbende kontakt med vores grossistkunder i catering og foodservice markedet samt butiks- og PL kunder
  • Salgsbudgettering for enkelte kunder baseret på overordnede målsætninger
  • Eksekvering og opfølgning på strategi samt aktiv deltagelse i forretningsudviklingen
  • Indgå aftaler omkring sortiment og kampagner med opfølgning
  • Markedsinput til produktudvikling og optimering af vores produkter
  • Opbygge nogle eksportkunder

Vi tilbyder
Et spændende job i en mindre virksomhed, hvor der er korte beslutningsgange og mulighed for påvirkning af strategien. Et job med stort potentiale hvor du får muligheden for at vise hvad du kan og for at udvikle dig. Betingelser som løn, bil m.m. bliver vi enige om.  Du vil referere til virksomhedens salgschef.

Ansøgning:
Kontakt Director Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, tlf. 2912 6119, e-mail: [email protected] for yderligere information. Ansøgninger behandles løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.


Om Cervera
Vi er et mere end 100-årigt gammelt selskab med produktion og import af de bedste fødevareprodukter i vores kategori. Størstedelen af vores produkter producerer vi selv på fabrikken Kløvergaard i Rødding og under eget varemærke, men også som private label.
Til catering og foodservice afsættes primært råsyltede produkter, sennep, ketchup, oliven, hvidløg, saft og lemonader. Cervera er velkendt og anerkendt for en række produkter, mange efter stifteren, Ceasar Cervera’s originale opskrifter og produkterne er altid præget af en høj kvalitet med en god smag – hvilket også er et resultat af vores succes på catering og foodservice markedet. Efter en række stille år, ønsker vi at vokse og udbygge samarbejdet med vores kunder. Vi investerer derfor mange ressourcer i udbygning af produktionsapparatet, produktudvikling, og et tættere samarbejde med vores kunder. Virksomheden er familieejet og har netop været igennem et generationsskifte.

Se mere på www.Cervera.dk

APPLY FOR JOB