Job – Foodjob Nordic

Currently we have 17 positions

Key Account Manager Jylland & Fyn til Santa Maria A/S

Foodjob Nordic søger en stærk kommerciel fødevareprofil til en stilling som Key Account Manager hos vores kunde Santa Maria A/S. Santa Maria A/S er Nordens største producent af krydderier, grillprodukter, Tex Mex, Thai og India-produkter, og er en del af den finske fødevarekoncern Paulig, som har en stærk position inden for kaffe, etnisk mad og smagstilsætning.

Jobbet
Med reference til salgschefen får du ansvaret for at udvikle nøglekunder på grossist- og kædeniveau, samt direkte kunder, i Jylland og på Fyn. Med udgangspunkt i et realistisk budget er det ambitionen at målrette indsatsen for at styrke relationerne til de største kunder, for derigennem at vækste salget og sikre en større stabil kundeportefølje i key account-segmentet.

Salgsarbejdet i Santa Maria er generelt præget af en holistisk og teambaseret tilgang til at skabe værdi og kvalitet for kunderne. Vores produkter skal ganske enkelt være bedre end vores konkurrenters, og de skal sælges under stærke og attraktive varemærker, og med fokus på at inspirere og skabe værdi. Det betyder, at jobbet vil bestå i bl.a.:

  • Afvikling af besøg hos eksisterende og potentielle kunder
  • Rådgivning og vejledning af kunder i valg af produkter og i forhold til trends
  • Udvikling og test af løsninger i samarbejde med kunder og kolleger
  • Løbende vidensindsamling og træning i samarbejde med leverandører
  • Deltagelse i events, herunder messer og kundearrangementer m.m.

I forhold til det markedsmæssige fokus forventes det, at du optimalt set er baseret centralt i Østjylland. Du arbejder ud fra hjemmekontor. Santa Marias hovedkontor ligger i Brøndby, og derfor skal du forvente jævnlige ture til Brøndby til interne møder etc. Du skal forvente at rejse mellem 20 og 30 dage om året, hvor langt størstedelen vil være i Danmark i dit distrikt.

Kvalifikationer
Ud over det kommercielle mindset lægger vi vægt på, at du har en fødevarefaglig baggrund som kok – gerne kombineret med en kommerciel uddannelse. Erfaring fra food service industrien er et klart plus, og det samme er erfaring fra kommercielle roller som sælger, konsulent eller lignende. Din evne til at gå i dialog med kunderne er den vigtigst forudsætning for succes, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikationsegenskaber i både skrift og tale og gerne på både dansk og engelsk.

Klar til nye udfordringer?
Kontakt Director Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, tlf. 2912 6119, e-mail: [email protected] for yderligere information. Ansøgninger behandles løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

APPLY FOR JOB