Job – Foodjob Nordic

Currently we have 11 positions

Økonomichef til fødevarevirksomhed

Foodjob Nordic søger nu for kunde en kompetent Økonomichef til en spændende stilling med mange selvstændige opgaver. Virksomheden er baseret på Sjælland, og er i gang med en forandringsproces, så du kan se frem til at indgå i optimeringen af virksomhedens interne processer, værktøjer og metoder.

Som Økonomichef får du til opgave at optimere og videreudvikle økonomifunktionen således, at afdelingen kan understøtte vækst og sikre økonomisk overblik. I dagligdagen er du en vel af virksomhedens ledergrupper, og du fungerer som sparringspartner for CEO, hvor du er ansvarlig for at sikre, der er godt styr på alle relevante økonomiske data – herunder moms, likviditet og controlling. Stillingen er placeret i en mindre, dynamisk produktionsvirksomhed, hvorfor der er et bredt spænd af drifts- og udviklingsopgaver og det forventes, at du ser det som en naturlig del af jobbet også at udføre operationelle opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde med den øvrige organisation.

Den rette kandidat er en proaktiv person med gode samarbejdsevner, og behandlingen af økonomiske data sker på et højt fagligt niveau. I kraft af, at virksomheden er i gang med en udviklingsproces, vil du være en vigtig del af, at der indføres en række strukturer og processer, som skal sikre, at der skabes en god rapporteringsstruktur.

Faglige kvalifikationer:

  • 3-5 års erfaring fra tilsvarende stilling eller controllerfunktion og relevant uddannelse
  • Solid økonomisk forståelse, samt god erfaring med Excel og øvrig Office-pakke
  • Erfaring med P&L udarbejdelse, udvikling og opfølgning af budgetter
  • Stærke kompetencer inden for controlling af produktions KPI’er
  • Erfaring med Navision Dynamics Business Central
  • Går i dybden med opgaverne, men holder det brede overblik
  • Du er proaktiv og besidder stort engagement med lyst til optimering
  • Kommerciel og præstationsorienteret tilgang til økonomifunktionen

Den ideelle kandidat til stillingen har en relevant økonomisk uddannelse og erfaring fra lignende stilling igennem nogle år. Vi forventer du har god erfaring fra en produktionsvirksomhed. Måske har du været controller i flere år og ønsker at tage næste skridt i karrieren.

Som person går du gerne forrest for at få opgaver løst, samtidig med, at du er den strukturerede part i en hektisk hverdag. Vi forventer, du har en god erfaring, men stadig er ivrig for at vise, du kan løse opgaven og udvikle dig i takt med virksomheden.

Vi tilbyder:

  • Et afvekslende og udfordrende job i en handlingsorienteret virksomhed med korte beslutningsveje
  • Hertil kommer et åbent og uformelt arbejdsmiljø samt gode ansættelsesforhold
  • Stillingen aflønnes i henhold til kvalifikationer og forhandles individuelt

Ansøgningsfrist:

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og vil derfor opfordre dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Ansøgning:

Har du konkrete spørgsmål til stillingen kan Mads Kinch Clemmensen fra Foodjob Nordic kontaktes på telefon 2912 6119.

APPLY FOR JOB