Job – Foodjob Nordic

Currently we have 25 positions

Produktionsleder – Lagkagehuset

Foodjob Nordic søger nu for Lagkagehuset A/S en stærk fagperson med lederevner og stor erfaring fra fødevareprocesser til at styrke den daglige drift af en virksomhed i vækst og hastig udvikling. Produktionslederen skal stå i spidsen for en nyetableret produktion af konditorvarer med et stærkt fagligt team, og skal realisere visioner og produktionsmål for et de mest kendte brands inden for danske fødevarebranche. Virksomheden kendetegnes af en stærk kvalitetsorienteret profil med fokus på de bedste produkter, stort engagement og rettidig omhu.   
  
Jobbeskrivelse: 
Som Produktionsleder refererer du til Konditorchefen, dit ansvarsområde omfatter hele produktionen fra råvaremodtagelse til pakning, og omfatter optimal kvalitet, produktionsøkonomi, kapacitetsudnyttelse og rettidighed/præcision i forhold til specifikationer og aftaler. Du får det direkte ledelsesmæssige ansvar for et stærkt konditor-/bagerfagligt team, som bl.a. indebærer personaleplanlægning, medarbejderudvikling samt ansvar som stedfortrædende chef. Jobbet som Produktionsleder indeholder fagligt-tekniske såvel som ledelsesmæssige udfordringer, og gode personlige udviklingsmuligheder. Du får et stort råderum, og mulighed for at sætte dit eget præg på driften.  
  
Primære opgaver:
  • Indkøb, varebestilling, lagerstyring i samarbejde med Konditorchefen
  • Ledelse og drift af konditoriet i samarbejde med Konditorchefen
  • Sikre kvaliteten og minimere spild
  • Planlægge, uddelegere og optimere arbejdsopgaver
  • Sikre stor faglighed og trivsel hos medarbejderne
  • Ansvar for kvalitet og hygiejne samt oplæring inden for disse områder
Kvalifikationer 
Jobbet kræver indsigt i konditor-/bageribranchen og en relevant uddannelse samt stærke kompetencer som personaleleder. Dine evner til at få tingene til at ske gennem proaktiv adfærd, ledelse og faglig sparring med dit team er afgørende for at skabe gode resultater. Derfor er dine erfaringer med produktion i større skala af høj prioritet. Opgaverne er mangeartede, og tempoet er til tider højt. Derfor er det væsentligt, at du:  
  • Har relevant uddannelse med minimum 5 års ledelseserfaring m/personaleansvar
  • Forståelse for økonomi, bl.a. budgethåndtering, estimat, spild og lønprocent
  • Stort overblik som skal sikre høj produktivitet med ensartet kvalitet hver dag
  • Kompromisløs når det gælder orden og overholdelse af vores egenkontrol
  • Et højt energiniveau, en naturlig igangsætter med et positivt mind-set 
  • God til at inspirere, motivere og værne om det sunde arbejdsmiljø
  • Gøre sig forståelig på dansk og engelsk  
Vi tilbyder:  
  • Muligheden for at omsætte visioner og råvarer i international klasse for branchens stærkeste brand
  • Indflydelse og frihed under ansvar i en virksomhed med en handlingsorienteret beslutningsproces
  • Faglig sparring med i tæt samarbejde med Konditorchefen og den øvrige produktionsledelse
  • Et arbejdsmiljø med entreprenørånd, sammenhold og højt præstationsniveau
  • Gode karrieremuligheder i ind- og udland i en virksomhed i vækst
  • En åben og respektfuld tone, hvor tingene siges lige ud
  • Løn efter kvalifikationer   
Klar til nye udfordringer?  Kontakt Director Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, tlf. 2912 6119, e-mail: [email protected] for yderligere information. Ansøgninger behandles løbende.  Vi ser frem til at modtage din ansøgning.   
  
Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.  

APPLY FOR JOB