×

Choose language

Currently we have 13 positions!

Praktikant

Vil du være med til at markedsføre fremtidens fødevarer? 
 
Naturli’ Foods, også kendt som Plantebevægelsen på de sociale medier, søger en praktikant til marketingafdelingen i forårssemestret 2019. Du skal have lyst til at brande fremtidens plantebaserede fødevarer til en eksplosiv målgruppe, der vokser i både ind- og udland.  
 
Hvad tilbyder vi?   
En praktikperiode med en række marketingopgaver alt efter interesse og fagligt niveau. Lige fra trykte til digitale medier, community management, indholdsproduktion som blogindlæg og video, søgemaskineoptimering til korrekturlæsning og meget mere. Med andre ord giver vi mulighed for en praktik, hvor du kan prøve dig selv og dine kompetencer af. Brænder du for et bestemt fagligt område er der mulighed for selv at præge din praktik i den retning, du ønsker. 
 
Hvad vil dagligdagen byde på? 
  • Planlægning og produktion af indhold til sociale medier (Facebook, Instagram mv.) – kendskab til Falcon Social er her en fordel 
  • Søgemaskineoptimering (SEO) 
  • Community Management 
  • Tekstforfatning til trykte og digitale medier 
  • Redigering og vedligeholdelse af Naturli’s website i Wordpress 
  • Korrekturlæsning 
  • Idé- og konceptudvikling af nye kommunikative tiltag (fx video, nyhedsbrev, events, specifikke kampagner, influencers m.m.) 
  • Marketingrelaterede ad hoc opgaver og meget mere. 
 
Hvem er du?   
  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, sprog, medievidenskab el.lign. 
  • Du interesserer dig for markedsføring, fødevarer og bæredygtighed 
  • Du brænder for og har flair for at skrive – både dansk og engelsk 
  • Du er en person med god energi og positiv indstilling. 
  • Du er ikke bange for at tage fat, arbejde selvstændigt og byde ind med dine idéer. 
 
Hvem er vi?   
Hos Naturli’ drømmer vi om en verden, hvor en plantebaseret livsstil er det indlysende valg. Vi drømmer om en grønnere verden, hvor der er bedre balance mellem natur og mennesker. Det har vi gjort siden 1988. Vi er en virksomhed i vækst, hvilket senest har givet os den fine titel som Gazelle-virksomhed i 2018. 
 
Marketingafdelingen består af vores marketingdirektør, social media manager, marketingkoordinator, digital media manager og en studentermedhjælper. 
 
Arbejdssted og varighed:   
Naturli’ Foods A/S, Smedevænget 4, Øster Bjerregrav, 8920 Randers NV – har du bil, er det en fordel. 
 
Praktikstillingen er på 30/37 timer om ugen, og praktikperioden foregår i forårssemestret 2019. Perioden kan udvides, hvis din uddannelse tillader det. Der er tale om en ulønnet praktikstilling. 
 
Lyder det som noget for dig, så send os en sides motiveret ansøgning sammen med dit CV via "ansøg" knappen.  
Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den/de rette kandidater, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. Vedhæft meget gerne et eksempel på en tekst, video eller andet indhold, du har lavet og som du er stolt over. 
 
Har du spørgsmål, kan du kontakte os:   
Digital Media Manager, [email protected] med ”Praktikplads” angivet i emnelinjen. 
 
Send os din ansøgning hurtigst muligt - samtaler afholdes løbende.

This job is not available anymore