×

Choose language

Currently we have 13 positions!

Løgismose Meyers A/S søger ny Kvalitetschef

Foodjob Nordic søger nu for Løgismose Meyers en kompetent Kvalitetschef til en spændende og udfordrende stilling inden for kvalitetsstyring omkring produktion af fødevarer, såsom f.eks. mærkning, certificeringer, råvarekontrol, samt kontrol af færdigvarer. Kvalitetschefen er garant for, at Løgismose Meyers høje kvalitetskrav og den danske fødevarelovgivning overholdes. Den ideelle kandidat har flere års erfaring fra lignende stillinger, og er uddannet inden for levnedsmiddelindustrien som levnedsmiddelkandidat, tekniker eller lignende.  
 
Løgismose Meyers arbejder med stærke brands i mange produktkategorier indenfor detailhandel, foodservvice, catering og direkte salg i egne butikker. Derfor er det vigtigt med en stærk central kvalitetsfunktion og en kvalitetschef, der favner bredt, og som er med til at sikre en fortsat udvikling af produktsikkerheden, herunder sikre den fortsatte opdatering ift. gældende lovgivning og mærkning. Den rette kandidat brænder for optimering af processer og kvalitet, har evnen til at rådgive, kommunikere og implementere nye processer, og følger op i en dynamisk udviklende organisation. 
  
Kvalitetschefen refererer til Supply Chain Direktøren, og bliver chef for et kompetent kvalitetsteam på 3 personer, hvoraf én er placeret på hovedkontoret i København. Dagligdagen har dog sit udspring fra Løgismose Meyers’ største produktionsenhed i Broby på Fyn. Den rette ansøger får det overordnede ansvar for, at kvalitetsstyringssystemer er up-to-date og udvikles i takt med, at nye behov og rutiner opstår, samt auditering af produktionssteder. Kvalitetschefen skal sørge for, at virksomhedens produkter og processer lever op til de højeste kvalitetskrav, samt sikre, at viden omkring kvaliteter- og standarder omsættes til forretning, f.eks. i form af nye produkter, forretningsområder og koncepter. Det er afgørende, at den rette kandidat kan fungere som primusmotor på at skabe løsninger inden for kvalitet for Løgismose Meyers kunder og medarbejdere. Dette sker med opbakning fra et team med engagerede og løsningsorienterede kollegaer.  
 
Primære arbejdsopgaver vil være
  • Overordnet ledelse af kvalitetsområdet i Løgismose Meyers på koncernniveau
  • Ansvar for kvalitetssikringssystemet, herunder kvalitetssikringsmanualer og styring 
  •  Implementering af en velfungerende Code of Conduct på kvalitetsområdet, herunder opfølgning
  •  Sikring af at den gældende lovgivning overholdes og kvalitetskontrol 
  • Håndtering af kundereklamationer, kundebesøg og kundeforespørgsler
  •  Deltage i løsning af kvalitets- og produktionsproblemer i samarbejde med produktionsledelse, kommercielle funktioner og vedligehold
  •  Ledelse af kvalitetsstyring generelt, kontakt til relevante myndigheder og leverandører, og gennemførelse af audits 
Personlige kompetencer
  • Flere års erfaring med kvalitetsledelse i en virksomhed inden for fødevareproduktion, gerne med stor erfaring i simplificering af egenkontrolprogrammer
  •  Uddannelsesmæssig baggrund kan være tekniker, levnedsmiddeltekniker, ingeniør eller lignende
  •  Resultatorienteret med godt overblik og interesse for relaterede områder og funktioner
  •  Systematisk og vedholdende, men trives samtidig i en travl hverdag
  •  Proaktiv og kommunikerende, så kollegaer føler sig hjulpet når de kommer med en problemstilling, så de selv kan løse lignende i fremtiden
  •  Gode formidlingsevner, gerne også på engelsk 
  •  Fleksibilitet i forhold til de rejseaktiviteter, som jobbet indebærer 
Hvis du har spørgsmål til stillingen – kontakt Senior Advisor Christian Saabye Simonsen på telefon +45 5130 6866 eller e-mail [email protected] eller kontakt direktør Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, som begge medvirker i udvælgelsen af kandidater.
 
Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

This job is not available anymore