Kvalitetschef til Carnad A/S
Vil du spille en nøglerolle i en virksomhed, hvor smag, kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd? Carnad A/S i Løgstør søger en kvalitetsfaglig stærk og strategisk orienteret Kvalitetschef, som kan drive både fødevaresikkerhed og ESG-dokumentation i en virksomhed med cirkulær produktion og internationalt potentiale.
Om Carnad A/S
Carnad producerer naturlige smagsforstærkere baseret på reststrømme fra kød- og fiskeindustrien – helt uden tilsætningsstoffer. Vi udnytter råvarer, der ellers ville gå til spilde, og skaber funktionelle ingredienser, som løfter smagen i fødevarer verden over. Med afsæt i cirkulær økonomi, ansvarlig ressourceudnyttelse og innovation er vi i gang med en ambitiøs vækstrejse, hvor kvalitet og troværdig dokumentation er afgørende.
Din rolle
Som Kvalitetschef hos Carnad får du det overordnede ansvar for at sikre fødevaresikkerhed, kvalitetssystemer og compliance – og samtidig være med til at videreudvikle vores ESG-indsats. Du bliver en nøglespiller i samspillet mellem produktion, ledelse og kunder og får mulighed for at sætte dit præg på både den daglige drift og den strategiske udvikling.
Dine vigtigste opgaver vil være:
- Vedligeholde og udvikle kvalitetssystemer (HACCP, GMP, ISO/FSSC) og sikre efterlevelse i praksis.
- Udarbejde og formidle relevant dokumentation til kunder, myndigheder og auditører.
- Samarbejde tæt med produktion og ledelse om løbende forbedringer og procesoptimering.
- Opbygge og koordinere virksomhedens ESG-dokumentation og rapportering – herunder klimaaftryk, sociale forhold og forsyningskædetransparens.
- Sikre troværdig kommunikation om bæredygtighed til kunder og samarbejdspartnere.
Din profil
- Du har en relevant fødevarefaglig uddannelse – fx ingeniør, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker eller lignende.
- Du har erfaring fra kvalitetsfunktioner i fødevareproduktion, gerne kombineret med kendskab til ESG eller CSR-rapportering.
- Du er struktureret, analytisk og god til at dokumentere og formidle komplekse krav og standarder.
- Du har lyst til at være med i en mindre virksomhed med korte beslutningsveje, stort ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel.
Vi tilbyder
- En central stilling i en innovativ virksomhed med stærke værdier og fokus på naturlige, cirkulære løsninger.
- Stor indflydelse på både kvalitet, bæredygtighed og virksomhedens videre udvikling.
- Et tæt og uformelt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse.
- En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og det ansvar, du får.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til [email protected]. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic på tlf. +45 2912 6119.
This job is not available anymore