×

Choose language

Currently we have 10 positions!

Senior Health & Safety Manager til Danpo A/S

For vores kunde Danpo A/S søger Foodjob Nordic en dygtig og ansvarlig Senior Health&Safety Manager til en virksomhed i konstant udvikling. Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling, har en årlig omsætning på cirka 8 milliarder kroner, og har et klart fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Se mere på www.danpo.dk

Stillingen:
I dagligdagen bliver du en del af en internationalt orienteret produktionsvirksomhed med ca. 40 forskellige nationaliteter, og vi ser vores diverse miljø som en klar styrke. Danpo har produktion både i Farre ved Billund og Aars i Nordjylland, og du skal forvente at løse opgaver på begge lokationer. Der er allerede i dag en god sikkerhedskultur, men Danpo vil meget gerne sætte ambitionerne for det daglige sikkerheds- og arbejdsmiljø endnu højere.

Som Senior H&S Manager er din fornemste opgave at lede og sikre det gode arbejdsmiljø, bæredygtighed og en stærk sikkerhedskultur gennem hele Danpo’s værdikæde, både på lagrene, kontoret og på en af vores kyllingegårde, der ligger tæt på kontoret i Aars. Din hverdag kommer i høj grad til bestå af at gøre dig selv synlig for vores medarbejdere, og arbejde direkte med adfærd og processer ude på gulvet, så du fornemmer stemningen.

Du vil desuden stå i spidsen for arbejdsmiljøorganisationen, som består af dygtige og dedikerede ledere og medarbejdere, som kender fabrikkerne og dens maskinpark til mindste detalje. I din nye hverdag kommer du desuden til at:

  • Sikre implementering og opretholdelse af gældende lovgivning inden for arbejdsmiljø
  • Stå i spidsen for AMU- og AMO-arbejdet på vegne af ledelsen
  • Deltage i udvalg og projekter, der skal eliminere risici og forbedre arbejdsmiljøet
  • Håndtere opfølgning på hændelser via arbejdsmiljøledelsessystemet LIA
  • Være kontaktpersonen til Arbejdstilsynet og andre myndigheder.

Det er afgørende, at den rette kandidat kan trives i en udadvendt funktion, hvor der arbejdes proaktivt med både virksomhedens retningslinjer og politikker, samt hands-on implementering i praksis i samarbejde med arbejdsgrupper, ledelsen og myndigheder. Koordinering, innovation, drive og selvstændighed er nøgleord i denne stilling.

Din profil:
Vi forventer at du har flere års erfaring fra en lignende stilling med gode kompetencer og stor interesse inden for arbejdsmiljø, samt nogle års erfaring med at arbejde med sikkerhed. Du har derigennem et godt kendskab til gældende regler og lovgivning på området, måske også kendskab til LIA systemet og/eller til ISO 45001. Dette er dog ikke et krav.  Du vil indgå i et dagligt, internationalt samarbejde på tværs af en meget udviklingsfokuseret virksomhed. En arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling og lyst til at tage nye udfordringer op. Vores ønsker til kandidatens baggrund:

  • Du har en relevant uddannelse og gerne suppleret med kurser inden for sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Vi forventer, at du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • Din arbejdsdag er på mange måder uforudsigelig, og det er derfor vigtigt, at du trives med en travl hverdag med mange projekter, hvor systematik vil være en klar fordel
  • Desuden kræver det en høj grad af vedholdenhed og selvstændighed at få succes i jobbet
  • Du behersker Dansk og Engelsk, samt du føler dig hjemme med MS-Office pakken

Kontakt og ansøgning
Stillingen er placeret enten i Farre ved Billund eller Aars i Nordjylland, og der tilbydes en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, gode kolleger og en masse frihed under ansvar.

Hvis du har spørgsmål til stillingen - kontakt direktør Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, som medvirker i udvælgelsen af kandidater, på telefon +45 2912 6119.

Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

APPLY FOR JOB