×

Choose language

Currently we have 25 positions!

  • Company: Process Integration

    Dygtig Teknisk tegner/Maskinteknikker til nøglestilling i procesindustrien

    For Process Integration ApS i Skanderborg søger Nordic nu en dygtig medarbejder til en spændende stilling for at styrke organisationen på baggrund af en kraftig vækst. Process Integration ApS er en entreprenørvirksomhed i en rivende udvikling, som rådgiver og designer produktionsanlæg til industrien. Virksomhedens styrke og knowhow er rådgivning, design, udstyrsleverance og installation inden for integrerede procesanlæg i fødevare- og foderindustrien.

  • Company: Caldic Ingredients Nordic

    Product Manager – Food Ingredients

    Can you help build strong business and partnerships for an innovative food solutions provider?

  • Company: Farmfood A/S

    Lageransvarlig – Produktionsvirksomhed inden for Pet Food

    Foodjob Nordic søger nu en dygtig lageransvarlig til Farmfood A/S i Løgstør. Farmfood er Skandinaviens største producent af fjerkræbaserede ingredienser til petfood og aquafeed. Fabrikken er i vid udstrækning automatiseret og producerer på skiftehold. Den rette kandidat har nogle års erfaring fra lignende stillinger inden for lagerstyring og lageroptimering. Stillingen referer til Produktionschefen.

  • Company: Solina

    Sales Supporter

    Kan du spille sælgerne gode gennem kvalificeret support ?

  • Company: Meyers

    Key Account Manager til Meyers Food

    Foodjob Nordic søger en stærk kommerciel fødevareprofil til stillingen som Key Account Manager med ansvar for at skabe vækst i dansk detailhandel på kædeniveau hos vores kunde Meyers Food.

Sales Supporter

Foodjob Nordic søger en Sales Supporter til Solina Denmark i Stilling. Solina Denmark (det tidligere SFK/OTZ) beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af krydderier og hjælpestoffer til fødevareindustrien. Siden 2014 har Solina Denmark været en del af Solina Group med hovedsæde i Frankrig. Solina Denmark omsætter for mere end 340 mio. kr. og har 110 medarbejdere, mens der i hele Solina Gruppen arbejder 2.250 medarbejdere. Solina Denmark servicerer det danske og det norske marked.

Du kan læse mere om Solina Denmark via følgende links: www.solina-retail.dk og www.sfkfood.dk, og du kan læse mere om Solina Group her: www.solina-group.com.

 

Jobbet

Som Sales Supporter bliver du en del af en lille homogen afdeling med både marketing, udvikling og salg til detail og foodservice. Med reference til Head of Commercial BFSR leverer du administrativ support til salgsledelsen og salgsfunktionen og frigør ressourcer til målrettede salgsaktiviteter.

Følgende er en del af jobbet:

  • Udarbejdelse af prislister
  • Oprettelse af nye produkter (master data)
  • Support og administration i forhold til større kunder (key account projekter)
  • Salgsmøder – forberedelse, forplejning, referater etc.
  • PowerPoint-præsentationer i forhold til møder og business cases
  • Diverse ad-hoc opgaver

Succeskriterierne i jobbet er etablering af gode samarbejder som grundlag for, at virksomheden kan vækste. Det gælder internt i forhold til ledelsen og kollegerne i både salg og i andre funktioner, herunder kundeservice, marketing, kvalitet, indkøb, udvikling m.m. Og det gælder eksternt i forhold til kunderne, hvor dit arbejde spiller en vigtig rolle i at sikre, at kunderne betragter Solina som en attraktiv leverandør og samarbejdspartner.

Du får en bred kontaktflade, og det gode samarbejde fordrer en proaktiv og struktureret tilgang til arbejdsopgaverne med respekt for deadlines og en vilje til at gå i løsningsorienteret dialog med de mange interessenter.

Arbejdsstedet er Solina Denmark’s kontor i Stilling ved Skanderborg, og der er en begrænset mængde rejseaktivitet i jobbet. Vi satser på en opstart 1. august 2022.

 

Kvalifikationer

Det rette fundament for succes er, at du har erfaring fra en lignende funktion – ideelt fra en virksomhed i fødevarebranchen. Ud over en relevant uddannelse har du gode IT-færdigheder, og du er hjemme i Officepakkens programmer, herunder Excel og PowerPoint. Endelig har du erfaring i afvikling af projekter af en vis størrelse sideløbende med håndtering af det daglige administrative arbejde.

Du besidder gode kommunikationsegenskaber på dansk og engelsk i både skrift og tale, og du er vant til at interagere med kolleger og kunder på alle niveauer. Som person er du fleksibel og serviceminded, samtidig med at du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne.

 

Mere information og ansøgning

Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: [email protected] for yderligere information.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

APPLY FOR JOB