×

Choose language

Currently we have 16 positions!

Innovation and Concept Manager med stærk kommerciel indsigt til global bagerikoncern

Foodjob Nordic søger for Lantmännen Unibake Danmark A/S en dygtig Innovation and Concept Manager med dokumenterede evner for at skabe succesfuld, indsigtsdrevet innovation. Den rette kandidat bliver en del af en førende global bagerikoncern med mange års erfaring i at udvikle og sælge brød og pastry af høj kvalitet til hele verden.

Lantmännen Unibake Danmark ønsker gennem denne ansættelse at styrke strategisk innovation med indsigtsdrevne og konceptuelle lanceringer. Dette skal blandt andet ske igennem tæt samarbejde med den kommercielle organisation og via co-creation sammen med kunderne. Innovation and Concept Manageren er ansvarlig for at drive innovationsagendaen i virksomheden og facilitere den kreative proces og udviklingen af nye produkter herunder opbygning og levering af en stærk NPD-pipeline fra koncept til lancering.

Du får et erfarent team i ryggen, da stillingen indebærer ledelsesmæssigt ansvar for tre produktudviklere og en produktudviklingsassistent. Derudover oprettes der en ny rolle som Ingredients & Process Specialist med reference til Innovation and Concept Manageren for at øge ekspertisen og gøre teamet i stand til at levere på de høje ambitioner i strategien. Opgaverne fordeler sig på tværs af alle produktkategorier. Du bliver en del af ledergruppen i marketing & innovation, og stillingen rapporterer til Marketing & Innovation Director.

En strategisk nøglerolle
Innovation and Concept Manageren får ansvar for udarbejdelse af den langsigtede innovationsplan. En plan, der tegner virksomhedens retning ift. innovationsplatforme, nye koncepter og muligt samarbejde med eksterne partnere. Med planen på plads eksekverer innovationsteamet med dig i spidsen rækken af udviklingsprojekter - strategiske såvel som taktiske - fra idé til effektfulde lanceringer. I arbejder tæt sammen med kollegerne i salg, marketing og operations om at indfri de fælles målsætninger i 2024-strategien: ”Vinde med Vilje – Sammen”. Derudover har Innovation and Concept Manageren også ansvaret for gennemførsel af value engineering og optimeringsprojekter. Gennem daglig ledelse, sparring og udvikling dygtiggør du dit team og forstår at kombinere eksperimenterende nytænkning med forretningsmæssigt fokus. 

Kerneopgaverne er:

  • Implementere ny ambition og tilgang til innovation på tværs af organisationen
  • Sætte virksomhedens retning ift. innovation i tæt samarbejde med category managers
  • Levere en dynamisk strøm af inspiration, kreative idéer og innovationsforslag i tråd med strategien
  • Sikre at udviklings- og optimeringsprojekter gennemføres indenfor rette tid, kvalitet og omkostningsbudget
  • Arbejde tæt sammen med det kommercielle team og det interne, internationale netværk af innovationsteams om anvendelse af kunde- og forbruger insights
  • Deltage i kundemøder indenfor både foodservice og retail som den strategiske sparringspartner ift.  innovation
  • Varetage udviklingssamarbejder med leverandører og repræsentere virksomheden i partnerskaber (f.eks. Fuldkornspartnerskabet)
  • Opsøge messer, konferencer, forskningsfora, netværk, universiteter etc. for at sikre up-to-date viden om trends og markedsudvikling

Kommerciel indsigt og kreativ nytænkning
Idealprofilen til dette job har en relevant bachelor- eller kandidatgrad på CVet – eventuelt kombineret med en faglig uddannelse som bager eller kok. Du har flere års erfaring fra en eller flere virksomheder fra fødevarebranchen – helst fra producentsiden, men alternativt også fra kundesiden. Du har formelt eller uformelt stået i spidsen for teams, der sammen har leveret succesfulde innovationer med afgørende effekt på bundlinjen.

Det allervigtigste er din kommercielle indsigt og forståelse for, hvad der giver værdi for kunder og forbrugere samt din sprudlende, kreative profil kombineret med dine empatiske lederevner. Du har god markeds- og kundeforståelse samt stor interesse for og indsigt i trends kombineret med evnen til at omsætte disse til højmargin produkter. Du tænker strategisk og kreativt og har gode idégenereringsevner.

Som Innovation and Concept Manager har du finansiel forståelse (P&L) samt forståelse for hele værdikæden. Du læser, taler og skriver ubesværet på dansk og engelsk, og har gode IT-færdigheder. Endelig er du en dygtig og entusiastisk kommunikator på alle niveauer i organisationen.

Som person er du først og fremmest ”foodie” og meget gerne brødnørd med stort ”B”. Du er samarbejdsorienteret, energisk og selvstændig, og du er vant til at lykkes i en foranderlig hverdag. Du har et godt overblik, tager lederrollen som kulturbærer på dig og evner at prioritere egen indsats såvel som andres. Du er god til at få kollegerne med på dine ideer på tværs af faggrænser, og du lytter gerne, så ideer samlet set kan blive endnu bedre. Sidst men ikke mindst kan du se dig selv som en del af en organisation, hvor de grundlæggende værdier er Åbenhed, Helhedssyn og Handlekraft.

Arbejdssted
Jobbet har arbejdssted i Horsens. Der vil være 20-30 dages rejseaktivitet i forbindelse med aktiviteter gennem Unibake International eller relateret til søsterselskaber, leverandører, messer, inspirationssøgning og kundebesøg.

Kontakt og ansøgning
Kontakt Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic på [email protected]rdic.com eller tlf. 29 12 6119, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning og CV bedes fremsendt hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende. Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.

 

Lantmännen Unibake Danmark
Lantmännen Unibake Danmark består af 365 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Hatting ved Horsens og bagerier i Hatting, Holstebro og Hasselager. I Danmark er vi kendt for vores brands Hatting og Schulstad Bakery Solutions. Lantmännen Unibake Danmark omsætter for mere end 800 millioner om året til BTB kunder i både Danmark og på en række eksportmarkeder i hele verden.

Lantmännen Unibake Danmark er en del af Unibake International, der tæller 6.000 ud af 26.000 medarbejdere i Lantmännen koncernen. Med 36 bagerier i over 20 lande er Unibake International en af verdens førende producenter og leverandører af kvalitetsbagværk.

APPLY FOR JOB