×

Choose language

Currently we have 17 positions!

Key Account Manager med ansvar for dansk detail

Foodjob Nordic søger nu en Key Account Manager med strategisk overblik, digitalt mindset og kommerciel gennemslagskraft til det stærke fødevarebrand, EASIS A/S. Dette er et karrierejob, hvor du selv med relativt få års praktisk erfaring eller relevant uddannelse (Cand Merc, HD eller lignende) kan skabe dig stor indflydelse på såvel praktisk som strategisk plan. Du vil få en finger på pulsen med et stort ansvar, og mulighed for at præge den fremtidige retning og innovation. Stillingen har et væsentligt omsætnings- og udviklingspotentiale, og refererer til CEO/COO. 

Key Account Manager skal sælge koncepter ind til kædernes indkøbere, har ansvar for prissætning og bruttoavanceberegninger, og kan samtidig skabe stærke kunderelationer. EASIS er i dag til stede i alle danske detailkæder med mange kontaktpunkter, og stillingen kræver derfor, at man er struktureret og har gode kommunikative evner både internt og eksternt. Desuden kræver det en høj grad af proaktivitet, vedholdenhed og selvstændighed at få succes i jobbet.

Jobbet omfatter:

  • Pris- og bruttoavanceberegning
  • Indsalg af nyheder
  • Daglig kontakt til kædeindkøbere og opfølgning på aktiviteter
  • Indsalg og styring af detailkampagner
  • Årsforhandlinger og new bizz
  • Deltagelse i produktudvikling
  • Drivkraft mellem PU, indkøb, marketing og salg
  • Realisere kundernes ønsker, forankre dem i organisationen
  • Kundeopfølgning

Din profil:
Vi forventer, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling med kædeansvar med gode kompetencer indenfor opbygning af kommercielle relationer, og et kreativt mindset til at udvikle fremtidens EASIS. Du vil indgå i et dagligt samarbejde på tværs af en meget udviklingsfokuseret virksomhed. Din arbejdsdag er på mange måder uforudsigelig, og det er derfor vigtigt, at du trives med en travl hverdag med mange projekter, hvor systematik vil være en klar fordel. Som person er du effektiv og får dine opgaver fra hånden, ligeledes er du resultatorienteret og selvstændig. Du arbejder struktureret og tager ansvar for opgaver og processer, også internt i organisationen, hvor du formår at bevare det store overblik, samtidig med at du har fokus på detaljerne.

  • Du kan fremvise relevant salgs- og marketingerfaring med fødevareprodukter eller FMCG
  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau med fokus på salg og markedsføring m.m
  • Du har ambitioner, og er ikke bleg for at tage en ekstra tørn med både store og små opgaver
  • Klar på at tage ansvar og vise resultater i et hurtigt skiftende marked
  • Behersker Dansk og Engelsk samt du føler dig hjemme med hele MS-Office pakken

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at omsætte visioner og koncepter af høj klasse for branchens stærkeste brand med stort vækstpotentiale for fremtiden
  • Indflydelse og frihed under ansvar i en virksomhed med en handlingsorienteret beslutningsproces
  • Faglig sparring med den administrerende direktør og COO
  • Et arbejdsmiljø med entreprenørånd, sammenhold og højt præstationsniveau
  • En åben og respektfuld tone, hvor tingene siges lige ud
  • Løn efter kvalifikationer

Stillingen er placeret på virksomhedens hovedkontor i Åbyhøj ved Aarhus, med mulighed for aftale om hjemmearbejde i en vis udstrækning.

Kontakt og ansøgning
Kontakt Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic på [email protected] eller tlf. 2912 6119, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning og CV bedes fremsendt hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende. Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.

Om EASIS A/S:
EASIS er Europas førende virksomhed indenfor fødevarer uden tilsat sukker herunder is, cookies, chokolade, barer og müsli mm. Virksomheden oplever stor vækst, og har høj fokus på fortsat udvikling af virksomheden – herunder specielt den digitale udvikling. Se mere på www.easis.dk 

APPLY FOR JOB