×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Produktudvikler

Foodjob Nordic søger en ambitiøs produktudvikler til Solina DK/NO, da forgængeren i stillingen har fået nye udfordringer i organisationen.

Solina er en markedsledende leverandør af råvarer og ingredienser til den internationale fødevareindustri. Solina arbejder bæredygtigt efter visionen ”We make food matter” og et stærkt værdigrundlag, hvor man er kundefokuseret, drevet af at skabe værdi, innovativ i alle aspekter, samarbejdsorienteret, tager sit ansvar og er fokuseret.

Solina Denmark – det tidligere OTZ/SFK - har sin egen mangeårige historie og stærke markedsposition og har siden 2014 været en del af Solina Group med hovedsæde i Frankrig.

Produktionen i Stilling ved Aarhus dækker både det danske og det norske marked, hvor der omsættes for godt 340 mio. DKK. Virksomhedens fokus er altid at levere de produktløsninger, der frembringer den bedst mulige smag og visuelle effekt i kundernes produkter. Solina DK/NO er BRC-certificeret.

Du kan læse mere om Solina DK/NO B2B og Retail via følgende links; www.solina-group.dk og www.solina-retail.dk, og du kan læse mere om Solina Group her: www.solina-group.com.

 

Stillingen

Som produktudvikler indgår du i det fire mand store R&D B2B-team, og du får en formel reference til Head of Commercial B2B samt en funktionel reference til teamlederen for R&D B2B.

I samarbejde med teamet, med kunderne og med salgsorganisationen supporterer du forretningen gennem såvel produktudvikling som teknisk support. Dette indebærer blandt andet følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Produktudviklingsaktiviteter relateret til kundeaktiviteter
  • Ekstern teknisk support og gennemførelse af forsøg for kunder
  • Udvikling af nye koncepter og løsninger
  • Organisere og gennemføre kundeseminarer og tekniske præsentationer
  • Intern teknisk support til salgsorganisationen og support til produktionen i forhold til nye løsninger og i implementering af nye processer.
  • Vedligeholdelse og opgradering af laboratorier og pilotanlæg

Det er en del af jobbet at identificere nye trends, ingredienser og processer, og arbejdet foregår i høj grad i samspillet med kunder og kolleger. Videndeling og identifikation af fælles interesseområder, projekter og aktiviteter er således i fokus.

Arbejdsstedet er Solinas faciliteter i Stilling ved Skanderborg.

 

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra en lignende stilling som produktudvikler og ser gerne, at du har en baggrund som faglært slagter, kok e.l. med en overbygning som procesteknolog. Du har ambition om faglig og personlig udvikling, og du befinder dig godt i rollen som fagspecialist og sparringspartner.

Gode kommunikationsegenskaber er en forudsætning for succes, og du formår at agere konstruktivt i samarbejdet med både eksterne og interne samarbejdspartnere. Du begår dig ubesværet på dansk i skrift og tale, mens kendskab til engelsk vil være en fordel.

Som person er du motiveret af at skabe løsninger, og du trives med både at arbejde selvstændigt og i et samarbejde med andre. Du er både struktureret og omstillingsparat og har det godt med at agere socialt i en forretningsmæssig sammenhæng.

 

Yderligere information og ansøgning

Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: [email protected] kan kontaktes for yderligere information om stillingen.

Foodjob Nordic sikrer fuld diskretion for alle ansøgere.

Dette job er ikke tilgængelig mere