×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Area Application Manager

 

Foodjob Nordic søger en teknisk velfunderet produktudvikler til Lactosan i Ringe. Lactosan har skabt en unik plads på verdensmarkedet i en stærkt specialiseret niche og er en af verdens førende inden for ostepulver som ingrediens til fødevareindustrien. Lactosan udvikler innovative løsninger og nye applikationer i tæt samarbejde med sine kunder - typisk producenter af bagte produkter, snacks, saucer, færdigretter og smelteost.

Lactosan har 110 medarbejdere i Danmark og er en del af det familieejede Thornico.

Læs mere om virksomheden her: www.lactosan.com

 

Stillingen

Med reference til Head of Product & Application Development bliver du en del af en afdeling med i alt syv engagerede kolleger. Udviklingsarbejdet foregår i høj grad i et samarbejde med kolleger og kunder, og det foregår både i pilotanlægget og ude hos kunderne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af ostepulvere og receptforslag til kunderne
  • Møder med distributører og kunder sammen med salg (direkte eller via Teams)
  • Uddannelse af distributører og kunder – seminarer og webinarer
  • Initiere og gennemføre udviklingsprojekter
  • Sørge for lancering af nyheder via distributørnettet
  • Deltage i sensorik af testprodukter

Løsningerne findes i høj grad på basis af indblik i kundernes produktioner og kommende produkter. Du vil således skulle påregne en vis mængde rejseaktivitet til sambesøg hos både kunder og distributører. Stillingen er baseret hos Lactosan i Ringe.

Lactosan tilbyder ansættelse i en sund og stabil dansk familieejet virksomhed, hvor både ledere og medarbejdere har lang anciennitet, og hvor man har stort fokus på medarbejdertrivsel.

 

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har solid erfaring fra en lignende stilling som produktudvikler, applikationstekniker, fødevareteknolog, mejerist eller lignende. Qua din erfaring og din fødevarefaglige uddannelsesbaggrund har du viden om, hvordan ingredienser indgår i produktionen af fødevarer, og du vant til at finde løsninger i tråd med både tekniske og kommercielle hensyn.

Gode kommunikationsegenskaber er nøglen til succes, og du formår at agere konstruktivt i samarbejdet med både eksterne og interne samarbejdspartnere. Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale, og du befinder dig godt i rollen som teknisk rådgiver og sparringspartner.

Som person er du motiveret af at skabe løsninger, og du trives med både at arbejde selvstændigt og i et samarbejde med andre. Du er både struktureret og omstillingsparat og har det godt med at agere socialt i en forretningsmæssig sammenhæng.

 

Yderligere information og ansøgning

Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: [email protected] kan kontaktes for yderligere information om stillingen.

Foodjob Nordic sikrer fuld diskretion for alle ansøgere

Dette job er ikke tilgængelig mere