×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Kvalitetschef til Rynkeby

Er du klar til at drive agendaen for fødevaresikkerhed, kvalitet og compliance ?

Foodjob Nordic søger en erfaren kvalitetschef til Rynkeby Foods. Rynkeby Foods er den største producent af juice i Danmark. Virksomheden omsætter årligt for 974 mio. kr. og har 243 medarbejdere. Hovedkontoret og produktionen ligger i Ringe på Fyn. Rynkeby Foods er ejet af den tyske Eckes-Granini Group.

Jobbet

Med reference til Supply Chain-direktøren har du ansvar for kvalitetsafdelingen og laboratoriet og de tilhørende to teams på i alt 8 medarbejdere. Ledelse og udvikling af medarbejderne i afdelingerne er en vigtig del af jobbet, hvor dine primære fokusområder vil være følgende:

  • Certificeringer (IFS, ISO14001, EMAS)
  • Overholdelse af produktlovgivning og øvrig lovgivning – både national og international
  • Godkendelse af labels, emballage og marketingmaterialer
  • Håndtering af reklamationer, kundeforespørgsler m.m.
  • Udvikling, implementering og vedligeholdelse af kvalitetssystemer og systemer til håndtering af fødevaresikkerhed
  • Kundeaudits, tredjepartsaudits og leverandør-/copacker audits
  • Hygiejnekrav og hygiejnekontrol
  • Opdatering og implementering af lovkrav

Mens det er dit ansvar at sikre, at disse fokusområder har den fornødne opmærksomhed, så er det også op til dig at sikre den rette prioritering af ressourcer og delegering af de tilhørende opgaver til dit team.

Ledelse af HACCP-teamet inklusiv risikovurderinger af råvarer, produktionsprocesser, emballager etc. er en del af rollen. Det er ligeledes din opgave at holde ledelsen opdateret på den fødevaresikkerhedsmæssige status samt på eventuelle akutte omstændigheder og kriser. I tilfældet af en fødevaresikkerhedsmæssig krise vil du tage rollen som kriseleder.

Dit primære fokus vil være aktiviteterne i Rynkeby Foods, hvor du spiller en nøglerolle i forhold til kvalitet, fødevaresikkerhed og miljøledelse. Deltagelse i Eckes Granini International’s QA-gruppe og sikring af alignment med Eckes Granini Group’s QA-procedurer er imidlertid også en prioritet. Det samme er det at spille en aktiv rolle i virksomhedens bæredygtighedsprogram med specielt fokus på områderne ”Climate Neutral” og ”Sustainable Grown”.

Din profil

Du besidder solid erfaring i arbejdet med fødevaresikkerhed og -kvalitet i kombination med erfaring i ledelse af et team. Forståelsen for de sikkerhedsmæssige og kvalitetsmæssige aspekter forbundet med levering af fødevarer rettet direkte til forbrugerne er essentiel, og derfor er det meget vigtigt, at du har erfaring med at arbejde med slutprodukter i fødevareindustrien. Arbejdet med HACCP og internationale fødevarestandarder er din hjemmebane, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med internationale detailkæder.

Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund som fødvareingeniør eller lignende, der gør dig i stand til at håndtere mere komplekse tekniske fødevareproblematikker.

På det personlige plan er du ambitiøs og klar til at påtage dig en central rolle som ansvarlig for fødevaresikkerhed, kvalitet og compliance. Du kombinerer en struktureret tilgang med et proaktivt mindset og et højt aktivitetsniveau. Din evne til at vide, hvornår du skal gå i dybden, og hvornår du skal skabe overblik vil være nøglen til succes. Du er fleksibel, løsningsorienteret og serviceminded i relation til eksterne kontakter såvel som i rollen som leder og kollega. Du er teamplayer og har fokus på at nå de overordnede mål og at udvikle Rynkeby Foods.

Stærke lederevner og kommunikationsevner er vigtige elementer i at skabe succes, og du er fokuseret og effektiv i din kommunikation med autoriteter, kunder, leverandører og kolleger. Du taler og skriver flydende dansk og Engelsk på et højt niveau.

Dette job er ikke tilgængelig mere