×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Produktionsleder Færdigretter og lager til Løgismose

Foodjob Nordic søger nu en stærk og innovativ produktionsleder til færdigretsafdelingen og lageret hos Løgismose i Broby på Fyn. Afdelingen er en dynamisk produktionsenhed på et fagligt højt niveau med en ny maskinpark, som giver optimale betingelser for en effektiv og moderne produktion, der netop er blevet certificeret under IFS fødevarestandard.

Stillingen:
Som afdelingsleder for færdigretsproduktionen og lager, refererer du til mejerichefen og får ansvaret for den daglige ledelse af et selvstændigt produktionsafsnit samt lager samlet med ca. 20 medarbejdere.  Vi arbejder målrettet med LEAN i afdelingen, herunder løbende forbedringer, og arbejder med forankring af LEAN og forståelse for instruktioner/SOP’ er i organisationen, herunder overholdelse af normer og kapacitetsomkostninger for afdelingen. Væsentlige arbejdsområder er:

  • Stabil udførelse af fabrikkens fødevareproduktion og dermed sikre leveringen af fabrikkens produkter til kunden efter aftalte specifikationer
  • Medarbejdernes trivsel og performance i afdelingen
  • Udarbejdelse af valide kalkuler for eksisterende og nye varer
  • Varetage pakning samt varebestilling
  • Produktionsplanlægning og kvalitetssikring, samt daglig dokumentation af produktionen
  • Ansvarlig for den daglige udførelse af egenkontrol og hygiejne for afdelingen
  • Vedligeholde og udvikle teknisk og teknologisk kunnen i egen organisation

Din profil:
Vi forventer, at du har en stærk passion for kvalitetsfødevarer, og flere års erfaring fra levnedsmiddelproduktion, hvor hygiejne, orden og renlighed er vigtige fokusområder. Som leder bidrager du positivt og aktivt til en kultur, som fremmer et godt arbejdsmiljø, og er ikke bange for at gå forrest. Din arbejdsdag er på mange måder uforudsigelig, og det er derfor vigtigt, at du trives med en travl hverdag.

Stillingsprofil:

  • Struktureret og systematisk leder med solid ledelseserfaring med fødevareproduktion, ordreproduktion, højt hygiejneniveau og ledelse af skiftehold
  • God teknisk indsigt i såvel relevante produkter som procesudstyr
  • Evne til at arbejde LEAN på tværs af funktioner såvel som afdelinger for at opnå de nødvendige resultater eller en operationel optimering inden for egen afdeling, eller Løgismose generelt
  • Evne til at uddelegere og involvere medarbejdere i egen organisation i opgaveløsningen
  • Erfaring med ERP-systemer og gerne Navision vil være en klar fordel
  • Som person er du selvstændig, energisk, en naturlig leder men også en teamplayer
  • Du trives i en kultur, som er handlingsorienteret, effektiv og med frihed under ansvar
  • Det er også vigtigt, at du har sans for detaljer, er kvalitetsorienteret og har procesforståelse

Ansøgningsfrist:

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende og vil derfor opfordre dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale

Ansøgning:
Har du konkrete spørgsmål til stillingen kan Director Mads Kinch Clemmensen kontaktes på [email protected] eller tlf. 2912 6119.

Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.

Dette job er ikke tilgængelig mere