×

Vælg sprog

Vi har lige nu 17 stillinger!

Senior Fundraiser and Portfolio Developer til Danmarks fødevare- og bioressource klynge

Vi søger en Senior Fundraiser and Portfolio Developermed erfaring og ambitioner til Food & Bio Cluster Denmark (FBCD), Danmarks klyngeorganisation inden for fødevarer og bioressourcer. Der er tale om en spændende, nyoprettet stilling. Vi ser en stigende interesse fra private virksomheder og fonde for at investere i den grønne omstilling, og vi ønsker at udvikle partnerskaber og projekter, der sikrer øgede private investeringer i grøn omstilling i klyngen. Derfor søger vi en Senior Fundraiser and Portfolio Developer, der i samarbejde med den øvrige organisation skal tiltrække yderligere finansiering fra offentlige fonde, men med et særligt ansvar for at øge private investeringer, partnerskaber og intern forretningsudvikling.

Vores nye Senior Fundraiser and Portfolio Developer er en dygtig forretningsudvikler med en skarp analytisk sans og kommerciel værktøjskasse. Du kan via dit store netværk og evne til at opbygge relationer åbne døre til danske og internationale fonde, opbygge nye partnerskaber, formulere store ansøgninger og skabe bæredygtig forretning.

FBCD’s formål er at skabe innovation og accelerere den grønne omstilling af fødevare- og bioressourcesektoren. I klyngens 4 års levetid har vores nuværende team formået at tiltrække funding til den grønne omstilling for +2 mia. DKK – disse midler kommer primært via offentlige danske og EU-fonde.

Om jobbet
Som Senior Fundraiser and Portfolio Developer i FBCD kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Hjemtagning af investeringer til den grønne omstilling på tværs af klyngen. I dag er FBCD en del af en portefølje på +2 mia. DKK, hvilket skal øges for at målsætningerne med eks. klyngens klimaudfordringer kan opfyldes
  • Forretningsudvikling med fokus på værdiskabelse særligt rettet mod private virksomheder samt danske og internationale fonde
  • Anvende internationale netværk til at engagere de rette samarbejdspartnere
  • Arbejde på tværs i din organisation og med eksterne parter for at engagere og motivere nøgleaktører
  • Navigere effektivt i krydsfeltet mellem forskning, uddannelse og kommerciel virksomhed
  • Sikre løbende opfølgning på private og offentlige bevillinger samt holde den samlede aktivitetsportefølje ajour
  • Drive ansøgnings- og udviklingsprocesser med både udsyn og praktiske handlemuligheder for dine interne og eksterne samarbejdspartnere i en kompleks verden

Vi forventer at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for eksempelvis innovation og/eller strategi og ikke mindst erfaring, gerne fra en lignende stilling med fokus på forretningsudvikling, behovsafdækning, projektudvikling, relations-opbygning og finansiering i komplekse værdikæder
  • Motiverer dine kolleger og forløser deres potentiale ved at samarbejde på tværs af organisationen
  • Har relevante netværk, en faglig tyngde og er god til relationsopbygning, både internt og eksternt
  • Er udadvendt og god til at eksekvere
  • Mestrer både dansk og engelsk i skrift og tale

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra projektorganisationer, og indsigt i at navigere i en hverdag med mange interessenter og med en vis kompleksitet i opgaverne.

Vi tilbyder:
Et alsidigt og udviklende job, hvor du kan medvirke til, at danske fødevare- og bioressourcevirksomheder skaber vækst og grøn omstilling gennem innovation, bæredygtighed og digitale teknologier. Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling i et inspirerende arbejdsmiljø. Vi har en stærk faglighed, en uformel omgangstone og vi lægger vægt på gensidig tillid, respekt og godt humør. Du får reference til vores Head of Fundraising and Portfolio Development og sammen vil I udvikle funktionen til gavn for hele organisationen. Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Aarhus, men du skal regne med også at løse opgaver på vores øvrige adresser - især i København.

Ansøgning og proces
Kontakt og ansøgning Kontakt Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic på [email protected] eller tlf. 2912 6119, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning og CV bedes fremsendt hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende. Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.

Om Food & Bio Cluster Denmark 
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget 13 nationale styrkepositioner til at varetage dansk erhvervsfremme, og Food & Bio Cluster Denmark er sat i verden for at varetage klyngefunktionen inden for fødevarer og bioressourcer. 

Fødevarer og bioressourcer er en vigtig brik i den grønne omstilling, og Food & Bio Cluster Denmark har som medlemsorganisation en central rolle i at samle store og små virksomheder, forskere og studerende fra hele værdikæden for at skabe innovation og udvikling inden for styrkepositionen. Via netværksgrupper, seminarer, konferencer og udviklingsprojekter hjælper vi virksomheder til sammen at finde løsninger og nye veje – både nationalt og internationalt. I Food & Bio Cluster Denmark er det medlemmerne, der sætter dagsordenen, og vi har p.t. omkring 450+ medlemmer fordelt over hele landet og i hele værdikæden – herunder omkring 25 internationale medlemmer. 

Ansøg stilling