×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Supply Chain Coordinator

 

Foodjob Nordic søger en Supply Chain Coordinator til Solina Denmark i Stilling. Solina Denmark beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af krydderier og hjælpestoffer til fødevareindustrien. Siden 2014 har Solina Denmark været en del af Solina Group med hovedsæde i Frankrig. Solina Denmark omsætter for mere end 340 mio. kr. og har 110 medarbejdere, mens der i hele Solina Gruppen arbejder 2.750 medarbejdere. Solina Denmark servicerer det danske og det norske marked.

Du kan læse mere om Solina Denmark via følgende links: www.solina-retail.dk og https://dk.solina.com/, og du kan læse mere om Solina Group her: www.solina-group.com.

 

Jobbet

Som Supply Chain Coordinator er det op til dig at sikre tilgængeligheden af råvarer og handelsvarer både tidsmæssigt og mængdemæssigt. Du spiller en vigtig rolle i at sikre en god balance mellem varer på lager og leveringsservice, hvor du samarbejder tæt med planlæggerne i produktionen. Dette indebærer bl.a.:

 

  • Løbende afstemning med produktionen
  • Optimering af lagerniveauer ved balancering af tilgængelighed og bundet kapital
  • Input til indkøbskontrakter, herunder minimumsmængder, fleksibilitet og lead-time
  • Vedligehold af kostpriser og råvarepriser m.m. i ERP-systemet
  • Kontrol af priser og mængder i ERP-systemet

 

Med reference til Supply Chain Manager bliver du en del af et team på fem personer i Supply Chain, og du indgår i samarbejder med produktionsplanlæggerne, lageret, indkøb, salg, udvikling og kvalitet. Arbejdet foregår under hensyntagen til regler om fødevaresikkerhed, miljø, arbejdsmiljø/sikkerhed, kundekrav m.m.

 

Arbejdsstedet er Solina Denmark’s kontor i Stilling ved Skanderborg, og der er en begrænset mængde rejseaktivitet i jobbet.

 

Kvalifikationer

Det rette fundament for succes er, at du har minimum et par års erfaring fra en lignende funktion – ideelt fra en virksomhed i fødevarebranchen. Ud over en relevant uddannelse har du gode IT-færdigheder, og du er godt kørende i såvel MS Office som ERP- og BI-systemer m.m.

Du besidder gode kommunikationsegenskaber på dansk og engelsk i både skrift og tale, og du er vant til at interagere med kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer.

Som person er du fleksibel og serviceminded, samtidig med at du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne. Du er ikke bange for at tage en ledende rolle i håndteringen af konkrete operationelle situationer, og du trives med et højt aktivitetsniveau og mange sideløbende projekter.

 

Mere information og ansøgning

Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: [email protected] for yderligere information.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

Dette job er ikke tilgængelig mere