×

Vælg sprog

Vi har lige nu 11 stillinger!

QA Specialist til AAK (vikariat)

 

For vores kunde AAK søger Foodjob Nordic en QA Specialist til et barselsvikariat med en varighed på ca. 14 måneder. Stillingen er en mulighed for at arbejde intensivt med fødevaresikkerhed, HACCP og kvalitetssikring.  

 

AAK er specialiseret i plantebaserede olie og fedtstoffer og leverer værdiskabende ingredienser til den globale fødevareindustri. Fabrikken i Aarhus leverer oliekomponenter til AAKs øvrige 19 fabrikker rundt omkring i verden og er samtidig ”Center of Excellence” for de løsninger, der sælges til chokolade- og konfektureindustrien.

 

245 ud af AAKs ca. 4.000 medarbejdere har deres arbejdsplads på fabrikken i Aarhus. Du kan læse mere om AAK her: www.aak.com.


Stillingen
QA/QC-afdelingen består af i alt 12 ansatte, der arbejder med analyser af fedtstoffer og er ansvarlige for virksomhedens certificeringer. Du bliver en del af et mindre team på to QA-specialister og en praktikant, og du refererer til virksomhedens QA/QC Manager.

Som QA Specialist får du ansvaret for at vedligeholde og udvikle certificeringer inden for FSSC22000, ISO9001, Kosher og Halal. Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Planlægning og udførelse af interne audits
  • Vært ved certificeringsaudits og behandling af afvigelser
  • Søge om Kosher- og Halal- godkendelser på nye/ændrede produkter
  • Support til myndighedsaudit
  • Dokumentstyring, specifikationshåndtering og registreringer
  • Planlægning og udførelse af hygiejneaudits
  • Forbedringer i ledelsessystemer

Arbejdsstedet er fabrikken i Aarhus hvor QA er placeret centralt i fabrikken i et kontor tæt på laboratoriet.

Din profil

Vi forventer, at du har en uddannelse på minimum bachelor niveau inden for et fødevarerelateret område, og at du brænder for at arbejde med fødevaresikkerhed og certificeringer.

Vi lægger vægt på din forståelse for arbejdet med HACCP og certificeringer, og at du er vant til at bruge diverse IT-værktøjer, herunder MS Office m.m.

Som person er du god til at samarbejde på tværs, og du er samtidig struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt. Du er god til at kommunikere, og du kan begå dig uproblematisk på både dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Mere information og ansøgning

Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: [email protected] for yderligere information.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

Dette job er ikke tilgængelig mere