×

Vælg sprog

Vi har lige nu 10 stillinger!

ESG Coordinator

Foodjob Nordic søger en ESG Coordinator til Solina Denmark i Stilling. Solina Denmark beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af krydderier og hjælpestoffer til fødevareindustrien. Siden 2014 har Solina Denmark været en del af Solina Group med hovedsæde i Frankrig. Solina Denmark omsætter for mere end 340 mio. kr. og har 110 medarbejdere, mens der i hele Solina Gruppen arbejder 2.250 medarbejdere. Solina Denmark servicerer det danske og det norske marked.

Du kan læse mere om Solina Denmark via følgende links: www.solina-retail.dk og https://dk.solina.com/, og du kan læse mere om Solina Group her: www.solina-group.com.

 

Jobbet

Som ESG Coordinator er det din opgave at udvikle, implementere og vedligeholde alle relevante standarder inden for ESG (Environment, Social, Governance) og CSR (Corporate Social Responsibility). Arbejdet understøtter Solina’s strategi med fokus på de to sites i Danmark og Norge. De primære aktiviteter er:

Arbejdsmiljø og sikkerhed

  • Sikre fokus på og implementering af politikker for arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder ISO45001.
  • Håndtering og rapportering af arbejdsulykker
  • Sikre håndteringen af farlige kemikalier og tilsætningsstoffer
  • Træning af medarbejdere i produktion og lager i sikkerhedsinstruktioner
  • Sikre ergonomisk design og udvikling af arbejdsstationer

Bæredygtighed

  • Implementering af Solina Group’s Sustainability Strategy (inkl. ISO14001)
  • Agere lokal bæredygtighedsambassadør
  • Sikre overblik og udvikling af planer for håndtering af affald
  • Styre utility services – dialog med og kontrol af leverandører etc.
  • Rapportering til gruppe- og områdefunktioner om ovenstående

Audits og certificeringer

  • CSR standarder, herunder den årlige Global Compact-rapport
  • Vedligehold af dokumentation på produktionsudstyr m.m.
  • Kontakt til lokale myndigheder
  • Interaktion med myndigheder og sikre overholdelse af lovgivning

Succeskriterierne i stillingen er rettidig vedligeholdelse og fornyelse af relevante standarder, en positiv udvikling i de relaterede KPIer samt en positiv kommunikation med såvel kolleger som eksterne samarbejdspartnere.

Du refererer til Site Manager for Danmark og Norge, og arbejdsstedet er Solina Denmark’s kontor i Stilling ved Skanderborg. Der vil være en begrænset mængde rejseaktivitet i jobbet.

 

Kvalifikationer

Ud over en relevant uddannelsesbaggrund forventer vi, at du har nogle års erfaring fra en lignende funktion med fokus på arbejdsmiljø/-sikkerhed, bæredygtighed og/eller fødevarelovgivning. Du er stærk i kommunikation med medarbejdere og samarbejdspartnere på alle niveauer, og du begår dig på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Du er god til at sætte struktur på ting, og du hjemme i brugen af MS Office, herunder især Excel og PowerPoint. Erfaring med håndtering af større projekter er en klar fordel.

Som person er du fleksibel og serviceminded, og du har en konstruktiv og pragmatisk tilgang til opgaveløsningen samtidig med, at du sætter en ære i at leve op til de vedtagne standarder.

 

Mere information og ansøgning

Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: [email protected] for yderligere information.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

Dette job er ikke tilgængelig mere