×

Vælg sprog

Vi har lige nu 10 stillinger!

Produktionsingeniør til Mette Munk

 

For vores kunde Mette Munk A/S søger vi en erfaren produktionsingeniør. Stillingen er en mulighed for at bringe dine stærke faglige og personlige kvalifikationer i spil i en alsidig og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst.

Mette Munk er et moderne og effektivt bageri med speciale i bakeoff / autentisk dansk wienerbrød. Bageriet ligger centralt i Odense, hvor også virksomhedens administration ligger, og hvor organisationen bestående af ca. 85 medarbejdere er samlet. Virksomheden er til stede på det danske detailmarked og i den danske cateringbranche og har desuden en stor eksport til det meste af verden gennem moderkoncernen Aryzta AG, som er den 3. største bagerivirksomhed i verden.


Stillingen

Du får ansvaret for at sikre en konstant forbedring og optimering af de fysiske produktionsprocesser i bageriet. Du står for dataopsamling, registrering, databehandling og analyse, og du driver digitaliseringsprocesser i bageriet, pakkeriet og lageret. Du vil ligeledes få en stor rolle i diverse tekniske CAPEX investeringsprojekter – herunder også i forhold til implementering og opfølgning.

 

Dit primære fokus vil omfatte:

  • At drive forbedringsprojekter
  • Digitalisering og automatisering
  • Beregning af/opfølgning på KPI’er, herunder OEE, spild m.v.
  • Investeringsberegninger/CAPEX i forhold til produktionsanlægget samt opfølgning herpå
  • Support til Operations Director – levering af perspektiverede tal og analyser

 

Du vil referere til Operations Director, og du bliver en del af produktionsledelsesteamet. Sammen med produktionschefen, kvalitetschefen, udviklingschefen og vedligeholdelseschefen driver du konstant optimering i bageriet. Samarbejde på kryds og tværs er højt prioriteret, og alle er meget praktisk orienterede og har daglig gang i bageriet. I forhold til Aryzta-koncernen medvirker du i at sikre den månedlige rapportering og indgår i relevante projekter på koncernniveau.

 

Profil

Ud over en relevant uddannelsesbaggrund som produktionsingeniør eller lignende ser vi gerne, at du har 4-5 års erfaring fra en lignende stilling i fødevareindustrien eller relateret industri.

Du har gode analytiske evner og en veludviklet talforståelse, og du er vant til at involvere dig og vil gerne være tæt på produktionen for at have en finger på pulsen og forstå forretningen bedst muligt. Desuden er det vigtigt, at du er en stærk IT-bruger og har solid erfaring med BI-systemer, Excel og PowerPoint.

Du har gode formidlingsevner på dansk og engelsk i skrift og tale, og du formår at gøre økonomiforhold forståelige for kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund. Endelig er det vigtigt, at du kan se dig i en alsidig rolle med mange kontakter, hvor du i høj grad selv skal præge rollen og være aktiv i at skabe de nødvendige kontakter og samarbejder.

 

Yderligere information og ansøgning

Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: [email protected] kan kontaktes for yderligere information om stillingen.

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Foodjob Nordic sikrer fuld diskretion for alle ansøgere.

Dette job er ikke tilgængelig mere