×

Vælg sprog

Vi har lige nu 18 stillinger!

Kvalitetskoordinator til Løgismose A/S

Foodjob Nordic søger for Løgismose A/S en dygtig kvalitetskoordinator til en spændende og udfordrende stilling inden for fødevaresikkerhed og kvalitetsstyring inden for produktion af fødevarer, såsom f.eks. mærkning, certificeringer, råvarekontrol, samt kontrol af færdigvarer. Den rette kandidat bliver en vigtig del af et dedikeret team, som sikrer, at Løgismoses høje kvalitetskrav og den danske fødevarelovgivning overholdes. Som Kvalitetskoordinator refererer du til Kvalitetschefen, og arbejdsopgaverne vil være særdeles bredt fordelt inden for kvalitetsstyringsområdet.  

Løgismose arbejder med stærke brands i mange produktkategorier indenfor detailhandel, foodservice, catering og direkte salg i egne butikker. Derfor er det vigtigt med en stærk kvalitetsfunktion, der favner bredt, og som er med til at sikre en fortsat udvikling af produktsikkerheden, herunder sikre den fortsatte opdatering ift. gældende lovgivning og mærkning. Den rette kandidat brænder for kvalitetsarbejdet, og kan selvstændigt drive sine arbejdsopgaver i et travlt og højt engageret produktionsmiljø. Du får medansvar for, at kvalitetsstyringssystemet (IFS) er up-to-date og udvikles i takt med, at nye behov og rutiner opstår.

Primære arbejdsopgaver vil være:

  • Dokumentation og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet og sikre fastholdelse af IFS certificering
  • Ansvarlig for egenkontrol, samt udarbejdelse af risikovurderinger, måleudstyr og kalibrering, samt auditeringer fra myndigheder, kunder og certificeringsorganer samt sikre gennemførelse af afledte tiltag
  • Behandling af interne afvigelser herunder rengøring, hygiejne og analyser, håndtering af afvigelser rejst på intern audit
  • Håndtering og opfølgning af kunde- og leverandørreklamationer
  • Rådgivning, uddannelse og træning af medarbejdere i produktionen, samt servicering af kollegaer og kunder vedrørende lovgivning, hygiejne og regler
  • Ansvarlig for fødevaresikkerheden fra råvarer til færdigvaren
  • Dokumentation vedrørende lovgivning om levnedsmidler og egenkontrol
  • Håndtering og vurdering af leverandører
  • Udarbejdelse af næringsdeklarationer og produktspecifikationer
  • Ad hoc projekter og opgaver fra organisationen

Personlige kompetencer:

  • Flere års erfaring med kvalitetsarbejde i en virksomhed inden for fødevareproduktion, gerne inden for mejeriproduktion, pesto eller færdigretter
  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan være procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, laborant eller lignende
  • Du sætter dig gerne hurtigt ind i nye opgaver, og er fagligt stærk men også fleksibel
  • Resultatorienteret med godt overblik og interesse for relaterede områder og funktioner
  • Systematisk og vedholdende, men trives samtidig i en travl hverdag
  • Proaktiv og kommunikerende, så kollegaer føler sig hjulpet når de kommer med en problemstilling, så de selv kan løse lignende i fremtiden
  • Gode formidlingsevner, gerne også på engelsk

Vi tilbyder:

  • Et afvekslende og udfordrende job i en handlingsorienteret virksomhed med korte beslutningsveje. Hertil kommer et åbent og uformelt arbejdsmiljø samt gode ansættelsesforhold
  • Stillingen aflønnes i henhold til kvalifikationer og forhandles individuelt

Stillingen er placeret på virksomhedens hovedadresse i Broby på Fyn.  

Kontakt og ansøgning
Kontakt Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic på [email protected] eller tlf. 2912 6119, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning og CV bedes fremsendt hurtigst muligt. 

Ansøgninger vurderes løbende.  Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.

Ansøg stilling