×

Vælg sprog

Vi har lige nu 13 stillinger!

Laborantelev

Foodjob Nordic søger en dygtig og engageret elev til en spændende laborantuddannelse hos Solina Denmark.

Solina Denmark (det tidligere SFK) beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af krydderier og hjælpestoffer til fødevareindustrien. Dele af Solina Denmark (OTZ) går mere end 100 år tilbage, og virksomheden har gennem årene været igennem en række fusioner. Siden 2014 har Solina Denmark været en del af Solina Group med hovedsæde i Frankrig. Solina Denmark har 110 medarbejdere, og i hele Solina Gruppen arbejder 2.200 medarbejdere. Du kan læse mere om Solina Denmark via følgende links: www.solina-retail.dk og www.sfkfood.dk, og du kan læse mere om Solina Group her: www.solina-group.com.

Jobbet

Som laborantelev vil du være tilknyttet laboratoriet i kvalitetsafdelingen. Kvalitetsafdelingen varetager opgaver inden for råvaregodkendelse og kontrol, produktdokumentation, vedligeholdelse af virksomhedens kvalitetssystem, godkendelse af færdigvarer, reklamationer, intern og ekstern audit, certificering (BRC Food og ISO45001) samt ad hoc opgaver.

Det er laboratoriets opgave at bidrage med de nødvendige analyser i forbindelse med kvalitetsafdelingens opgaver. Som laborantelev kan du forvente at arbejde med kontrol af råvarer og færdigvarer, hvilket bl.a. indebærer:

  • Mikrobiologi: Pladespredning, herunder substratfremstilling og rapportering af resultater
  • Kemi: Saltanalyser, allergenanalyser (ELISA), flygtige olier etc.
  • Fysik: Sigteanalyser, organoleptiske analyser, pH-målinger, viskositetsmålinger etc.
  • Kalibrering af udstyr
  • Kvalitetsstyring
  • Rengøringskontrol

Kvalitetsafdelingen består af kvalitetschefen, 4 kvalitetskoordinatorer og 1 laborant. Ud over at samarbejde med kollegerne i afdelingen, vil du også være i daglig kontakt med virksomhedens andre afdelinger, herunder produktionen, lageret, indkøb, salg og produktudvikling.

Du tilbydes således en spændende elevuddannelse i en dynamisk virksomhed, der vil give dig et bredt kendskab til fødevareproduktion samt kvalitetsstyring i levnedsmiddelindustrien.

Arbejdsstedet er Solina Denmark’s faciliteter i Stilling nord for Skanderborg - ca. 2 km fra Skanderborgvej. Vi sigter mod en ansættelse med opstart 16. august 2021.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har gennemført den teoretiske del af laborantuddannelsen, og at du brænder for at blive laborant. Du er interesseret i et job inden for fødevarebranchen, og du trives med en travl og afvekslende hverdag. Som person er du initiativrig, og du har ordenssans samt gode samarbejdsevner.

Mere information og ansøgning

Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: [email protected] for yderligere information.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

Dette job er ikke tilgængelig mere