×

Vælg sprog

Vi har lige nu 16 stillinger!

  • Virksomhed: Nordex Food

    Quality Assurance Manager – NORDEX FOOD

    Foodjob Nordic is recruiting an experienced Quality Assurance Manager on behalf of NORDEX FOOD for their advanced dairy production facility in Pöggstall, Austria. NORDEX FOOD is a global leader in specialty cheese production, renowned for its commitment to quality and innovation.

  • Virksomhed: Meyers

    Salgskonsulent – Foodservice til Meyers

    Har du passion for fødevarer, gastronomi og bæredygtighed – og brænder du for at skabe relationer og resultater i foodservice-branchen?

  • Virksomhed: Hyldetoftegaard

    Produktionsleder – Bær

    Vil du stå i spidsen for en af Danmarks mest specialiserede bærproduktioner? Har du styr på både planter, mennesker og processer – og trives du med ansvar i en travl og meningsfuld hverdag i landbruget? Så er det måske dig, vi søger til rollen som Produktionsleder for bær på Hyldetoft-gaard.

  • Virksomhed: Skagen Salmon

    Quality Manager til Skagen Salmon

    Foodjob Nordic søger nu en engageret og kvalitetsbevidst Quality Manager til Skagen Salmon, som er en af de mest avancerede landbaserede opdræts- og forarbejdningsanlæg for laks i Europa. Skagen Salmon er en Verdens førende aktører inden for landbaseret opdræt af laks. Anlægget ligger i Skagen, er færdigopført og virksomheden har solgt laks siden juli 2023.

  • Virksomhed: Northern Greens

    Quality Manager til Northern Greens A/S i Horsens

    Tag ansvar for kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed i en moderne fødevarevirksomhed i vækst

Hvordan forbruger du bæredygtigt? – se 3 forskellige løsninger

Hvad er en bæredygtig forbruger i fødevarebranchen? Og hvad vil det sige at forbruge bæredygtigt? Vi skal i dette indlæg kigge nærmere på, hvad der gør en forbruger bæredygtig og dermed også, hvad der gør en forbruger til en etisk medspiller i spørgsmålet om bæredygtighed. Vi giver dig tre forskellige typer af bæredygtige forbrugere, hvor den tredje type nok er lidt uventet. Læs mere herunder.

Vores forbrug af fødevarer er stabilt

Ifølge Landbrug og Fødevarer har vores forbrug på fødevarer i dagligdagen stabiliseret sig indenfor de sidste 10 år. Vi har således brugt de samme penge på fødevarer i gennemsnit om månenden. Samtidig er  medianindkomsten steget, så vi i gennemsnit har en større disponibel indkomst. Det har gjort, at folk har fået flere penge mellem hænderne. Det betyder, at folk nu bruger deres penge på meget andet end fødevarer.

Alt dette har betydet, at flere både har et større råderum i budgettet, men også et større mentalt råderum til at stille krav til de fødevarer, som de køber. Det har resulteret i, at flere forbrugere tænker bæredygtighed med ind i deres valg af fødevarer. Faktisk går det videre, og vi som mennesker begynder at gentænke især vores forhold til naturen, økologien, helbredet, etc. i vores forbrug. Det har skabt et begreb om den moderne bæredygtige forbruger. Det vil vi sætte nogle flere ord på her.

Hvad er en bæredygtig forbruger af fødevarer?

En forbruger er defineret ved udelukkende at være en juridisk enhed, en køber. Som forbruger tager du del i en transaktion mellem en køber (dig) og en sælger. Som juridisk enhed er du en del af loven, hvilket gør at du underlægges visse rettigheder, som hjælper dig i købssituationen. Forbrugerbegrebet bruges blandt andet i købeloven, aftaleloven, forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven, etc.

En bæredygtig forbruger skal ses som en forbruger, der har et bæredygtigt forbrug. Et bæredygtigt forbrug er svært at definere. Landbrug og Fødevarer peger på tre overordnede tendenser, der gør dig til en bæredygtig forbruger

  • At passe på naturen med ens forbrug.
  • Forbruge ansvarligt og gøre en forskel med sit forbrug for fremtidens generationer.
  • Købe bæredygtigt af kvalitets- og sundhedsmæssige årsager såsom forurening.

Det, der adskiller en bæredygtig forbruger fra en forbruger, er altså bevidstheden om, at man gør en forskel, når man forbruger og gør et privat køb.

I denne sammenhæng skal det siges, at hvis samfundet og erhvervsdrivende ikke underlægger sig selv nogle principper og krav til, hvordan de kan være bæredygtige, desto svære er det at være en bæredygtig forbruger. Det kræver altså, at systemet er gearet til det, før at størstedelen af forbrugerne vil følge med. Se hvilke fødevarevirksomheder, der findes i Danmark her. Du kan også læse mere om, hvad virksomhederne gør for at øge bæredygtigheden ved Sustainable Food Week på Bornholm.

3 forskellige typer af bæredygtige forbrugere

 

  1. Den restriktive forbruger – helhedstænkeren

Den mest bæredygtige bevidste forbruger er også den mest gennemgribende og restriktive type. De er de mest dedikerede forbrugere, som går ind for bæredygtighed som en helhed. Det vil sige, at hele produktionskæder samt alle dele af samfundets strukturer skal have restriktioner sat op for sig, så forbrugerne kan blive bæredygtige.

Konkret går denne type af forbrugere ind for den type af landbrug og fødevarer, hvor lokale råvarer og økologiske produkter er de eneste rigtige. Det kunne i samme ombæring også være en forbruger, som fravælger kødproduktionen og tilvælger de biodynamiske løsninger, fordi opdræt af dyr og produktionen af kød udleder meget mere Co2 end de biodynamiske.

Foruden fødevareindustrien er de også optaget og engareret i alle andre typer af produktionsforhold og menneskelig aktivitet, der udleder Co2 og belaster klimaet utroligt meget. Det kunne være i produktionen af tøj eller flyrejser, som de ville være villige til at stoppe helt med eller finde gode bæredygtige alternativer.

  • Principfast forbrugertype
  • Forbrugeren forbruger bæredygtigt af pligt
  • Nul Co2 udledning-mindset

Den reskriktive bæredygtige forbruger tænker, at jeg har pligt til at stoppe udledningern af Co2 i alle mulige tilfælde, hvor det er muligt for mig at gøre. Forbrugeren går ind for ambitiøse politiske tiltag, der støtter vedkommendes mindset.

  1. Den regulerende forbruger – transparenstænkeren

Den regulerende forbruger er knap så reskriktiv. Denne type af forbruger tænker bæredygtighed mere, som et gode blandt de mange andre tiltag vi har i samfundet. Det betyder, at denne type forbruger i langt højere grad vil forstå ens forbrug ved at opnå transparens i produktionen, så vi kan regulere vores forbrug mod det, der er mest bæredygtigt. Forbrugeren har et overordnet mål om, at prisen på varerne og kvaliteten skal stemme overens, når der handles ind. Hvis et økologisk produkt er alt for dyrt i forhold til den kvalitet, det har, bliver det valgt fra.

Det handler dermed især for den regulerende forbruger at forstå produktionskæderne og kunne se sig selv i øjnene, når de handler. Således vil den regulerende forbruger gerne vide om fødevarerne er transporteret med fly, hvordan kødet er slagtet, hvor meget Co2 produktet har udledt i produktionen, etc.

Den regulerende forbruger tænker således i høj grad nytteværdien for sig selv, men også for resten af samfundet, da skærpelsen af disse strukturelle forhold vil øge bæredygtigheden af de enkelte produkter for alle. Med beregningen af produktionsapparetets Co2-udledning, kan vi kalkulere os frem til den største nytteværdi for os selv og skabe et bæredygtigt forbrug på langt sigt for alle.

  • Vil have transparens og åbenhed fra virksomheder og politikere
  • Vil gerne regulere på sit Co2-forbrug for fællesskabet
  • Handler mod nytteværdi for en selv og samfundet
  1.  Den dydige forbruger – dagligdagstænkeren

Den dydige forbruger handler, modsat de to forrige typer, langt mere situationsbestemt. Hvor den restriktive forbruger handler af pligt og den regulerende forbruger handler med nytteværdi for øje, som kan gavne alle, så er den dydige forbruger en blanding af de to forrige.

Den dydige forbruger er alle de små valg i hverdagen, som tilsammen udgør helheden, eller det gode bæredygtige liv på langt sigt. Vi vælger de bæredygtige produkter i supermarkedet til – ikke fordi vi reskrivtivt af pligt vælger det, men fordi de forskellige valg vi foretager os, gør os til et godt menneske i fællesskab med andre mennesker. På denne måde fuldbyrder vi med vores bæredygtige handlinger et ønske om at lykkes i livet. Vi vil gøre en forskel for en selv, men også for samfundet.

Hvordan ved den dydige forbruger, at han vælger dydigt? Det gør han ved at forstå modpolerne, eller de to andre typer af bæredygtige forbrugere.

Regulerer vi for meget, vil vi, som dydige forbrugere ikke støtte op om sådan regulering med vores forbrugsvalg.  Vi vil komme til støtte op om de producenter, hvor fokus er mere på pris end på klima, natur og velfærd. Det kan ende med en skævvridning i markedet og i den sidste ende hos forbrugerne.

Er vi for reskriktive i vores bæredygtige mindset, har vi svært ved at se bæredygtighed på andre måder eller forstå at bæredygtighed kan være anderledes.

Den dydige bæredygtige forbruger ligger sig et sted i midten mellem økonomisk incitament og konsekventer bæredygtige dogmer, hvilket gør denne type af forbruger til en  forbruger, som er afhængig af, at det bæredygtige udbud er til stede. Ergo kræver det handling fra centralt politisk hold, for at vi de bæredygtige dydige forbrugere kan lykkes i livet og leve det gode liv.

  • Handler situationsbestemt
  • Fokus på midlet som mål i sig selv i hverdagen
  • Tænker lykke frem for økonomi og pligt

Læs mere her:

Etisk Råds antologi “Det svære valg: Udfordringer for den etiske forbruger” (PDF)

Landbrug og Fødevarer: Tabeller og figurer (PDF)