3 cases – Sådan har corona-pandemien udviklet fødevarebranchen
Corona-pandemien har sat den internationale produktion og distribution af fødevare og drikkevarer i ubalance. Ubalancen skyldes ændrede forbrugervaner både i on-trade og off-trade. Hvordan genfinder fødevare- og drikkevarervirksomhederne i Danmark balancen og tilpasser sig de nye mønstre, som corona-pandemien har skabt? Læs mere om hvordan det er sket i tre forskellige cases.
Nedlukningen af Danmark ramte fødevareindustrien
Det er vigtigt at forklare, hvorfra vi kom, til at beskrive hvor vi er nu. Det begyndte alt sammen med en total nedlukning af samfundet, hvor stort set alt fysisk on-trade blev lukket ned. On-trade står for “On The Premises” hvilket henleder til, at fødevarerne konsumeres på stedet, hvor de købes.
De eneste steder, hvor forbrugerne kunne købe fødevarer, var i supermarkederne – altså off-trade – “Off The Premises”, hvor fødevarer købes og konsumeres enten udenfor eller derhjemme. Det betød, at mange distributionkanaler og leveringskæder blev afbrudt, så mange varer enten hobede sig op hos leverandøren eller hos virksomheden.
Da der var gået fire uger efter den totale nedlukning åbnede samfundet langsomt op igen, så der nu blev åbnet mere op for on-trade. Der var dog stadig visse krav og restriktioner, som virksomhederne skulle være opmærksom på. Blandt andet skulle der være en maksimum kapacitet, som skulle overholdes, et afstandskrav samt skærpede åbningstider.
Virksomhederne skulle nu indrette deres virksomhed efter nogle helt objektive krav og restriktioner, hvor de før pandemien selv (mere eller mindre) kunne indrette deres virksomhed efter deres egen opfattelse af, hvad der gav mest afkast.
De fleste virksomheder gik fra at tjene ingenting til at skulle skærpe deres forretningsmodel betydligt. Det gav nye muligheder, mens andre blev hæmmet på grund af, at deres indtjening alene kom fra fysisk handel.
Reskriktioner gav nye forretningsmodeller
Restriktionerne satte de fleste virksomheder i tænkeboks. Hvordan kunne de tjene penge på baggrund af de krav og restriktioner, som de var påtvunget? Ud fra vores cases er det især vigtigt at have nogle særligt ansatte eller professionelle kræfter, der er gode til at overskue situationen og derefter skabe initiativer, som derefter hurtigt kan tilpasses i forretningsmodellen. Det betyder både at forstå, hvad der virker bedst, med det man har ved hånden, men også bruge nogle andre salgskanaler til udvide salget og få forbrugerne til at handle efter det. Blandt andet skete dette for mange virksomheder:
- Take-away blev populært
- Køb af lokale varer steg
- Udendørs servering blev vigtigt
- Netbestillinger steg
Det særlige ved disse ændringer er, at fokus er skiftet fra – salget af produkterne – til, hvor og hvordan de bliver solgt. Det kan vi også kalde – hvilke touch points som dine kunder og forbrugere har. Fokus på disse aspekter var der selvfølgelig også før corona, men alle konkrete touchpoints både fysisk og digitalt er blevet gennemtænkt og gentænkt i takt med at pandemien rullede ind over landet.
Fokus på salgsprocessen er kommet med Covid-19
Værd at bemærke er således, at stederne og selve salget, hvor vi bestiller, er kommet i fokus med pandemien. Interaktionen med kunden både online og fysisk er blevet noget af det allervigtigste, da det er her, virksomhederne kan tjene deres penge og samtidig også være med til at passe på kunderne.
Det har gjort at købsprocessen skal gøres så transparent og gnidsningsfri som overhovedet muligt. Der skal betales trådløst, varen bliver bragt ud (som take-away eller pakke), der bliver opsat plastikskærme i butikkerne, folk skal holde afstand til personalet, overflader sprittes af, etc.
Kundeoplevelsen skal være så kontaktløs som mulig
Der bliver således gjort alt for at gøre kundeoplevelsen så “ren” og kontaktløs, hvilket har gjort nogle virksomheder og spisesteder til flygtige steder, hvor maden hentes og tages med, mens restaurantoplevelser er blevet reduceret til at komme ind, sidde ned, måske gå på toilettet og så gå igen.
Alle fødevaredistributører, til for eksempel restauranter, er på denne måde blevet presset. Det gælder både drikkevarer og de friske råvarer, der har ændret deres produktion i takt med, at restauranter overgår til at skulle servere mere udenfor og skal have maden eller drikkevarerne på lager i længere tid end før.
Det vil vi i det følgende komme mere ind på, når vi kigger på tre cases fra fødevarebranchen både nationalt og lokalt.
3 cases fra fødevareindustrien om corona-pandemien
1. case: Bryggeribranchen: Carlsberg
Carlsberg har også været ramt af Corona-pandemien. Carlsberg har måtte justere en femtedel af alle
markedsantagelser et halvt år efter at pandemien brød ud. Afstand, mundbind og færre mennesker ved de mange skranke rundt omkring i Danmark har medført, at Carlsbergs forretning ser nogle nye tendenser, som de nu handler efter. Det er især
Særligt fire områder har udviklet sig for Carlsberg, siger den adm. direktør, Peter Haahr Nielsen:
- Veletablerede brands hos Carlsberg klarer sig godt
- Alkoholfrie øl er blevet endnu mere populære
- Forbrugerne køber mere ind over færre gange
- Holdbarhed er kommet mere i fokus ved on-trade salg
Det så
2. case: Lokal detailhandel i 8 danske byer
Denne case omhandler detailhandel i otte mindre og større handelsbyer i Danmark (Thisted, Randers, Horsens, Vejen, Svendborg, Nakskov, Helsingør og Rønne). Studiet tæller alt fra dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, restauranter/barer samt behandlere og klinikker. Den er lavet i et samarbejde med Realdania, Institut for Center Planlægning og Urland, hvor de er gået ind i og kigget på Danmarks Statistik, CVR-registeret sammenlagt Open-source data for at kunne komme med nogle konklusioner.
Nogle af de mest springende punkter ved detailhandlen i de otte byer under corona pandemien var:
- En mere decentral handelsstruktur
- De mindste byer klarer sig lige så godt som de større byer
- Nogle varetyper har klaret sig bedre end andre
- Særligt ansatte har styrket initiativrigdommen i byerne
Disse data som casen har belyst, skal være med til at lære os om, hvad den fysiske detailhandlen ude i de mindre og større byer strategisk og målrettet kan gøre fremadrettet for at tiltrække kunder. De seneste år har det fysiske indkøb også været under pres på grund af de billigere produkt- og fragpriser på nettet.
3. case: Online handel: Nemlig.com
Nemlig.com kunne for første gang levere et overskud i virksomhedens syv år lange levetid. De har stormet frem i mange år nu og ligeledes har nethandel også haft en opadgående kurve. Pandemien har hertil accelereret processen. Til det, skal det faktisk sige, at i lidt over syv måneder af det foregående regnskabsår (fra juli 2019 til januar 2020) oplevede de et overskud – og det var i månederne, der ledte op til pandemien. Nogle af nedslagspunkter er blandt andet:
- De oplevede 100% vækst da corona-pandemien rasede
- De har ansat 1000 nye medarbejdere
- Antallet af kunder er fordoblet
- Første overskud siden 2013
Foruden disse markante ændringer i virksomhedens omsætning og struktur har Nemlig.com også udvidet deres forretning til udbringning i større dele af landet og med et større varesortiment i hånden. Alt sammen for at gøre det så sikkert som muligt at handle i en tid med corona og fortsat utryghed i samfundet.
Hvad er der sket med fødevarehandlen?
Vi kan kort runde denne korte undersøgelse af og konkludere, at fødevarebranchen er påvirket i denne pandemi-tid ved, at vi er gået fra stigende on-trade konsumering og off-line indkøb af fødevarer til online indkøb og off-trade konsumering. Det er mange forskellige fødevarervirksomheder allerede godt i gang med at optimere sig hen mod.